Mange polakker i Norge nyder godt af plejeydelser (norsk: Kontantstøtte). Det er værd at vide, at den 1. august trådte væsentlige ændringer i tildelingen af denne ydelse i kraft. De øger mulighederne for at modtage plejeydelser, hvilket er godt nyt for det polske samfund i Norge.
Synes godt om os på Facebook!
Det er tyve år siden
Plejeydelsen har en tyveårig historie. Formålet er at yde støtte til de familier, der ikke har besluttet at anbringe deres barn i børnehave. Det bruges hovedsageligt af immigrantfamilier, fordi nordmænd generelt foretrækker at vende tilbage til arbejdet frem for at tage sig af deres børn.
Udenrigsministeriet afviste at give asyl til Silje Garmo >>>
Ikke alle støtter, de er "for"
Helt fra begyndelsen af indførelsen af plejeydelsen har det været omdiskuteret. Modstandere hævder hovedsageligt, at denne ydelse ikke løser indvandrerkvinders problemer på arbejdsmarkedet, men kun uddyber dem. Derudover bryder mange politikere sig ikke om muligheden udbetaling af denne ydelse kvinder, der i praksis bor uden for Norge. Officielle data viser, at 60 % af sådanne sager vedrører polske kvinder, som normalt opholder sig i Polen. Der er i øjeblikket 555 familier.
Forældreydelse – hvad er det, og hvordan får man det? >>>
Fra 1. august blev der indført væsentlige ændringer i tildelingen af denne ydelse. Satserne har varieret og regulerer størrelsen af den modtagne ydelse afhængigt af, hvor længe barnet bliver i børnehaven. Går barnet slet ikke i denne type institution, får forældrene stadig 7500 kr. Forældre, hvis barn ikke bruger mere end 6000 timer om ugen i børnehaven, kan regne med 8 NOK. Værger, der sender deres barn i børnehave højst 16 timer om ugen, vil kunne regne med 4500 NOK, og hvis det ikke er mere end 24 timer, vil ydelsen udgøre 3000 NOK. Hvis et barn udsendes under 32 timer om ugen, vil forældre modtage støtte på 1500 kroner.
Fædreorlov i Norge – hvordan bruger man den? >>>
Statsministeren støtter tildeling af ydelser
For nylig talte statsminister Erna Solberg for at bevare denne ydelse. Efter hendes mening er det ikke plejeydelsen, der er årsagen til, at indvandrerkvinder bliver hjemme i stedet for at arbejde. Ikke alle medlemmer af hendes parti, Høyre, støtter denne holdning. Også politikere med tilknytning til Venstre, Ap og SV går ind for at afskaffe ydelsen.
