. Der har været meget snak på det seneste om klimaændringer og omsorg for planeten. Desværre bidrager vi mennesker kun med vores to øre til miljøforringelse. Norge hjælper nødlidende og opfordrer blandt andet til at dele mad. For at give dig en idé om problemets omfang, spilder den gennemsnitlige polak 235 kg mad hvert år. Dette er resultaterne af en undersøgelse udført for Federation of Polish Food Banks. Ikke at spilde mad og passe på det, der er på vores tallerkener i hverdagen, er en reel nødvendighed i dag. Brande, tørke, katastrofer og katastrofer betyder, at vores planet vil begynde at producere mindre. Vi er nødt til at annoncere dette.
Norge hjælper dem i nød og tager sig af planeten. Vi tager sagen i egen hånd.
En af indbyggerne i Norge appellerede på sin profil til ikke at smide uspist frugt, fx æbler, væk. Hun appellerede til at hænge frugten, som vi ikke er i stand til at behandle, på hegnet. Sultne og fattige mennesker vil helt sikkert gerne hjælpe sig selv.
Deling af mad og loven
Kan du huske en ekstraordinær situation fra Polen? En vis bagerejer besluttede af godt hjerte at dele mad med dem, der havde brug for det. Desværre kostede det ham dyrt, og han måtte betale en bøde. Lovbestemmelser i Polen, men sandsynligvis også i andre lande, gør, at ejere af butikker og supermarkeder, selvom de har ubrugte fødevarer, er bange for at hjælpe, fordi konsekvenserne kan være meget smertefulde for deres budget, lommer og endda for fremtiden. deres firma...
Norge hjælper dem i nød - følsomhed og empati, så tiltrængt i den moderne verden...
Vi skal starte med os selv... Hjælp på privat og individuelt grundlag. Sådanne små gestus har magt og er et godt eksempel for andre. Madspild er et globalt problem. Vi har ikke kun brug for empati og ændrede vaner, men også større bevidsthed. Hvad kan vi gøre?
- køb kun så meget mad, som du vil spise, lav helst en indkøbsliste,
- Opbevar mad godt, vær opmærksom på emballage,
- hvis du ikke har spist noget, så del det med dem i nød.
Sørg for at læse: Legioner i Norge – velkommen i biograferne!
