. Man ved kun lidt om, hvorfor barnevernets tager sig af børn, så forskerne ønsker nu at finde svar på disse spørgsmål.
Hvert år bliver omkring tusind børn taget fra deres forældre. Man ved dog lidt om årsagerne til disse beslutninger. Nu vil videnskabsmænd undersøge 3500 tilfælde fra 90'erne til i dag for at finde svarene.
Alene sidste år tog barnevernet sig af 751 børn, og i alt passede det 8144 børn. Man ved dog lidt om årsagerne til at overtage omsorgen. Viden om børn og forældre i disse tilfælde er også ringe.
Universitetet i Bergen tager barnevernet under lup
Forskere fra Universitetet i Bergen vil nu oprette en database over barnevernets beslutninger vedr børn i Norge gennem de sidste 25 år.
- Det er foruroligende, at vi ved så lidt om baggrunden for at passe på. At overtage omsorgen er en af velfærdsstatens mest drastiske og invasive tiltag. Der bør være en moralsk forpligtelse til at vurdere brugen, siger juraprofessor Karl Harald Søvig.
Projektet starter i efteråret i år og ledes af prof. Camilla Bernt fra Det Juridiske Fakultet. Databasen vil omfatte alle afgørelser fra 1998, 2008, 2018 og 2021, i alt 3500 afgørelser. Disse data vil give et billede af udviklingen over 25 år.
- Vi er spændte på, hvad vi finder. Hvad er årsagerne til de trufne beslutninger? Under hvilke betingelser blev forældrene eller barnet vurderet, og hvor begrundet er beslutningen? – spørg Bernt og Søvig.
Årsagen kan for eksempel være vold, psykisk sygdom, stofmisbrug eller andre sygdomme. Forskere vil undersøge, om årsagerne har ændret sig i løbet af de sidste 25 år.
– Vi vil også kunne se, hvilke støtteforanstaltninger der blev forsøgt, hvor længe familien tidligere havde været kendt af barnevernet, og i hvilket omfang børnenes rettigheder blev beskyttet. Jeg tror også, at vi vil se, at tendenser inden for psykologi vil afspejle sig i beslutninger, siger Camilla Bernt.
– Vi kan finde ud af, at visse begreber går igen, såsom forældres "mentaliserende evner". Det, psykologieksperter har lært i deres forskning, er igen grundlaget for, hvilke retninger der dominerer psykologisk forskning nu, mener Bernt.
Norge mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Norge har de seneste år modtaget 11 domme mod sig selv i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Et gennemgående tema i dommene er, at myndighederne i utide beslutter at overtage den længerevarende forældremyndighed over børnene. Der er også for lidt kontakt mellem børn og biologiske forældre.
– Derfor er vi særligt interesserede i, om beslutninger er baseret på langsigtede overvejelser, og om der etableres et minimumsbesøg. Tidligere mindre undersøgelser, der er foretaget, peger på, at sådanne situationer opstår ret ofte, siger Søvig.
På spørgsmålet om, hvorvidt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme satte skub i dette projekt, svarer Camilla Bernt således:
– Jeg var interesseret i sager om tvang i børneværn allerede før EMD-sagen mod Norge. Dette er et vigtigt felt. Men nu er det et godt tidspunkt at få støtte til dette projekt. Det er vigtigere end nogensinde før at få information om, hvad barnevernet rent faktisk laver, for der er desværre stor mistillid til denne institution i nogle samfundsgrupper.
Forskere håber, at den nyerhvervede viden vil hjælpe med at opbygge tillid til Barnevernet og hjælpe med at afmystificere, hvad der sker i denne institution.
Læs vores næste artikel: Barnevernet i Norge – hvad skal vi vide?
Hvis du er interesseret i denne artikel, så læg en tommelfinger op. På denne måde vurderer du interesseniveauet.
