I dag starter regeringens arbejde med en ny strategi for bedre børnehaver. Strategien skal hjælpe med at dygtiggøre sig, få flere børn i børnehave og sikre, at pengene går til børns tarv.
Den nye strategi vil være klar til efteråret. Den skal præcisere regeringens ambitioner om bedre kvalitet i landets 5500 børnehaver. I dag går 270 børn i børnehaver.
– Nu vil regeringen indføre børnehavepolitikken i en ny fase, hvor vi forbedrer kompetencer, personale og kvalitet i børnehaverne. Samtidig vil vi sænke prisen på børnehave og sikre, at skatteydernes penge og forældrebidrag går til børnenes interesser. Den nye børnehavestrategi vil blive udviklet i dialog med folk, der arbejder i børnehaven og deres organisationer, siger undervisningsminister Tonje Brenna.
I dag mødes han for første gang med det nyoprettede Nationale Forum for Førskolekvalitet. Ti centrale aktører i førskolesektoren deltager i forummet: KS, Sametinget, Uddannelsesforbundet, Fagforbundet, PBL, Virke, Delta, Forældreudvalget for Førskoler (FUB), Professionshøjskolebestyrelsen - Læreruddannelsen (UHR-LU) og Pædagogstudentene.
Fremover vil forummet diskutere, hvordan kvaliteten i førskolesektoren kan udvikles i 2030. Følgende tre emner vil være centrale i den nye førskolestrategi:
1. Inklusion og deltagelse
I øjeblikket går cirka 18 børn i førskolealderen ikke i børnehave. brugen af børnehaven er den laveste blandt folk talere af minoritetssprog og folk med lave indkomster.
- Vi ved, at prisen kan få forældre til at undlade at sende deres børn i børnehave. Dette kan påvirke de børn, der har mest brug for førskole. Så er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi kan inddrage endnu flere børn, siger Brenna.
Fra 1. august sænker regeringen maksimumprisen til 2005-niveau. Familier med et barn i børnehave vil spare 2900 CZK om året .
2. Kompetencer og personale
Kvaliteten af børnehaver varierer, og det hænger ofte sammen med kompetence. I tre ud af ti børnehaver er der ikke børnehavelærere nok til at opfylde den pædagogiske standard, og cirka hver fjerde medarbejder har ikke et universitet eller en relevant uddannelse.
– Børnehaven er den del af uddannelsesforløbet, der er vigtigst for børn og unges udvikling. Så er det paradoksalt, at det er i børnehaven, at kompetenceniveauet er lavest. Regeringen ønsker, at børn skal møde flere arbejdstagere med de rette kompetencer og forbedre kvaliteten af børnehavetjenester. Derfor er det regeringens mål, at halvdelen af arbejdsstyrken skal være førskolelærere og 25 % er faglærte, siger Brenna.
I 2022 øgede regeringen de kommunale indtægter med 2 milliarder norske kroner mere, end Solberg-regeringen foreslog.
Regeringen vil også arbejde for, at der er personale nok til børn. Dette vil blandt andet ske: ved at stille krav til vikarer, krav til lokale ledere og gennemgå opgaver, der tager medarbejderne fra børn. Ministeriet har pålagt Undervisningsdirektoratet at behandle og sende et forslag til en ny regulativ bestemmelse om kravene til lokale ledere i høring.
Ledelse og finansiering
Den nye strategi vil også præsentere statslige aktiviteter, der sigter mod bedre styring af førskolesektoren. En omfattende videnbase er blevet udviklet i de senere år. Denne viden viser, at reglerne og systemet for finansiering af private børnehaver er forældede, og der er behov for ændringer.
– Vi ønsker offentlige tilskud og bidrag fra forældre til at gå i børnehaver. Vi ønsker derfor skærpede regler og et finansieringssystem, der skal sikre bedre demokratisk styring og kontrol med sektoren og give individuelle og almennyttige børnehaver bedre rammevilkår. Det vil jeg gerne i dialog med aktører i sektoren for at sikre, siger Brenna.
På billedet undervisnings- og videnskabsministeren ved møde med det nyoprettede Nationale Forum for Førskolekvalitet, Foto. KD
Kilde: regjeringen
Læs og find ud af mere: 77 millioner kroner til udstyr til erhvervsfag