Grænsehandlen vokser sig stærkere - Norge er førende i denne henseende. Det viser sig, at vi godt kan lide at handle tæt på grænsen til Sverige. Hvorfor sker dette? De konstant stigende priser på fødevarer, som vi skrev om for noget tid siden i en af vores publikationer, er bestemt vigtige. Vil denne tendens være stigende eller er den kun midlertidig? Vi opfordrer dig til at læse indholdet nedenfor.
Grænsehandel – vi handler gerne hos vores naboer
Lad os se nærmere på statistikken. På bare tolv måneder brugte nordmændene 16,6 milliarder kroner i Sverige. Sammenlignet med året før er det en enorm stigning med hele 1,5 milliarder CZK eller 9,6 procent. Eksperter kommenterer denne situation som følger:
”Svenske handlende kan kun bifalde disse data. Den næsten tocifrede stigning i grænsehandelens værdi er en sand grund til at fejre. Norsk skattepolitik har ført til, at vi har skabt arbejdspladser og overskud i udlandet. Vi er dybt bekymrede over den nuværende situation. Vi nærmer os niveauet på 17 milliarder kroner i handelsudgifter grænse. Det er mere end for eksempel hele den norske sportsbranche. Det ødelægger desværre norsk økonomi.” – kommentar til Netavissen Harald Andersen, direktør i brancheorganisationen Virke Handel, der samler norske arbejdsgivere fra den kommercielle sektor.
Grænsehandel – norsk økonomi er i fare
Grænsehandel er et rigtigt "spark i ansigtet på norsk økonomi". Væksten i grænsehandlen svækker den meget – mere og mere for hver dag. Afgifter i Norge på mad og drikkevarer er meget høje. For eksempel til fire en halv liter Pepsi Max Norge pålægges et gebyr på 30 kroner. Derfor handler mange af os i Sverige, for her kan du få fire sådanne flasker Pepsi Max for op til 29,90 kroner. Vi har allerede skrevet om problemet med høje priser i artiklen: Fødevarepriserne i Norge højere end inflationen.
Grænsehandel – hvorfor vokser den sig stærkere?Vil barometeret hjælpe med at håndtere problemet?
Specialister ønsker at indføre et særligt barometer, der skal stabilisere forskelle i produktomkostninger og afgifter. Ville det være en reel videnbase om, hvad kunderne køber, og hvor vil det fungere? Måske vil et sådant værktøj noget bremse den voksende bølge af grænsehandel.
