– Regeringen følger redningsaktionen ved Gjerdrum-skredet tæt. Vores tanker går primært til dem, der er ramt af denne katastrofe, til deres familie og venner. Vi tænker især på dem, der har mistet deres kære eller stadig savner deres kære, siger olie- og energiminister Tina Bru.
Norges Vand- og Energidirektorat (NVE) har siden nattens jordskred bistået politi og beredskab med at vurdere faren ved jordskredet, ligesom de har givet råd om, hvordan redningsaktioner kan gennemføres på den sikrest mulige måde, og hvilke områder bør evakueres.
Læs vores artikel om udviklingen. Artiklen opdateres konstant.
– Jeg vil gerne takke alle, der hjælper i redningsaktionen. Der gøres en betydelig indsats fra beredskabspersonale, kommunale myndigheder, politi, NVE og andre, fortsætter Bru.
Gjerdrum-skredet er et af de største nyere lerskred. Årsagen er endnu ikke præcis kendt. NVE vil også fremover støtte kommunen.
- Det er for tidligt at sige noget om årsagen til jordskredet. En nærmere vurdering af årsagerne til hændelsen skal foretages efter den akutte fase, vi er i lige nu, siger Tina Bru.
Baggrunden for katastrofen
Hurtigleraflejringen ved Gjerdrum var kendt af både kommunen og NVE. Kommunen og NVE er blevet kontaktet om dette spørgsmål i forskellige sammenhænge tidligere. NVE kontaktede senest efteråret 2020 kommunerne Ullensaker, Nannestad og Gjerdrum vedrørende fremtidige undersøgelser af flere kviklerzoner i kommunerne.
Kvikklerområder (Kvikkleireområder)
Hurtig ler kan findes, hvor den såkaldte marine ler (aflejret i havet for 10 år siden). Landhævningen efter istiden førte til, at havler blev skyllet i land. Frisk grundvand har strømmet gennem dette ler i tusinder af år og skyllet saltvand ud. Der dannes derefter lag eller lommer af kvikler i havleret. Når kvikleret overbelastes, falder det sammen og bliver næsten flydende. Det er denne egenskab, der gør hurtige lerskred ofte så udbredte.
Mange af de mest befolkede områder i Norge er i områder, hvor der forekommer havler, og hvor der kan forekomme aflejringer af havler.
At bo i et sådant område anses ikke for farligt, hvis det ikke er overbelastet. Derfor er det muligt at bygge i sådanne lerområder, men den nødvendige forskning skal udføres på forhånd.
hurtig lerområder med potentiel lavinefare er kortlagt på regionalt niveau. Ved bebyggelse i et sådant område eller for at vurdere behovet for at beskytte eksisterende bygninger, undersøges et sådant område nøje for at vurdere stedets stabilitet.
