UNESCO
Norge har været medlem af UNESCOs verdensarvskomité siden 2017, og flere nye nomineringer til verdensarvslisten vil blive behandlet på periodens sidste møde.
Optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste er en kæmpe prestige
UNESCOs verdensarvsliste indeholder den mest unikke natur- og kulturarv, vi har i verden.
Den 16.-31. juli vil vigtige spørgsmål vedrørende verdensarvslisten blive drøftet på årsmødet i UNESCOs verdensarvskomité. Mødet var planlagt til at blive afholdt i Fuzhou, Kina, men vil være fuldt digitalt på grund af Koran-pandemien. Norge er medlem af udvalget sammen med 20 andre lande, men dette er Norges sidste møde for 2017-2021.
– Optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er forbundet med stor prestige, og i dag er listen domineret af kulturarv fra vestlige lande. Derfor for Norge vigtigt skulle sikre, at nye poster rent faktisk levede op til de strenge krav, der stilles til en plads på listen. I kommissionsperioden bidrog Norge aktivt til at reformere nomineringsprocessen for at sikre netop dette. Hvis reformen bliver vedtaget på dette års møde, vil det fortsat være en vigtig milepæl for os, siger klima- og miljøminister Sveinung Rotevatn.
Møde i Norge. På sit sidste møde i perioden vil kommissionen behandle 44 nomineringer til nye verdensarvssteder
Som udvalgsmedlem Norge indsender ikke egne nomineringer til Listen Verdensarvssted. På sit sidste møde i perioden vil kommissionen behandle 44 nomineringer til nye verdensarvssteder. Udvalget vil desuden vurdere en række rapporter om status for eksisterende verdensarvssteder og vurdere en række sikkerheds- og forvaltningsmæssige udfordringer. Komitéen kan gennem sine beslutninger stille detaljerede og til tider invasive krav til medlemslandene for at sikre, at verdensarven beskyttes i hele verden. Hvert år kan medlemslandene nominere nye steder af "enestående universel værdi" til optagelse på verdensarvslisten. Nominerede steder bør betragtes som så vigtige, at de bør bevares for fremtidige generationer. Norge har været med til at styrke den proces, landene skal følge for at komme på listen.
I dag er områder fra ressourcerige lande dominerende på verdensarvslisten, mens vigtig naturarv er underrepræsenteret
Reformen vil derfor også bidrage til at skabe en mere repræsentativ og balanceret liste opdelt efter emne og geografi. Norge mener, at en reform af denne proces vil øge den nationale bevidsthed og sikre lige vilkår med hensyn til at fremme nomineringer. Hvis reformen bliver vedtaget på årets møde, bliver den en af de vigtigste og mest omfattende ændringer i systemet nomineringer.
Riksantikvar Hanna Kosonen Geiran leder den norske delegation til udvalget, hvis stedfortræder er substansdirektør Berit Lein fra Miljøstyrelsen. Delegationen omfatter også repræsentanter for Klima- og miljøministeriet, Riksantikvaren, Norges Miljøstyrelse og Norges faste delegation til Unesco.
Verdensarvskonventionen er en international aftale om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv
Verdensarvskonventionen er den vigtigste internationale aftale om beskyttelse af kultur- og naturarv i verden og en af de vigtigste miljøaftaler. Konventionen har blandt andet til formål at: bidrage til bæredygtig udvikling og sikre fred og sikkerhed. Konventionen forpligter medlemslandene til at identificere, beskytte, formidle og overføre verdens mest unikke kultur- og naturarv til fremtidige generationer. Verdensarvslisten omfatter 1121 kultur- og naturområder. Norge har otte listede områder.
Verdensarvskomiteen er en ekspertkomité, og Norge arbejder med materielle afgørelser i overensstemmelse med konventionens retningslinjer og principper.
Læs vores næste artikel: 11. november i Oslo...
Møde i Norge. Følgende lande er medlemmer af udvalget:
Australien, Bahrain, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Kina, Egypten, Etiopien, Guatemala, Ungarn, Kirgisistan, Mali, Nigeria, Norge, Oman, Rusland, Saint Kitts og Nevis, Saudi-Arabien, Sydafrika, Spanien, Thailand, Uganda.
Norge har otte steder på UNESCOs verdensarvsliste:
– Bryggen i Bergen (1979)
– Urnes Stavkirke (1979)
– Røros bergstad og Circumferensen (1980 og udvidet i 2010)
– Bergkunsten i Alta (1985)
– Vegaøyan (2004)
– Struves meridianbue – fire norske point (2005)
– Vestnorsk fjordlandskap – Geirangerfjorden og Nerøyfjorden (2005)
– Rjukan-Notodden industriarv (2015)
