- Leder du efter professionel regnskabsservice?
- Telefon: 0047 93982173
- Service på polsk
- Rabatter til nye kunder
- Topnor www.topnor.no
Energikrisen, geopolitiske spændinger, pandemien og overfyldte hoteller kan udgøre udfordringer på klimatopmødet i Glasgow.
På grund af sommerens oversvømmelser, hedebølger og skovbrande besøgte mange lande, der var et stort ønske om øget indsats for at bekæmpe klimaforandringerne.
Den amerikanske klimaudsending John Kerry indkaldte til topmødet i Glasgow "det sidste bedste håb" at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.
Landene i toppen står dog over for alvorlige dilemmaer, udfordringer og modstridende interesser. Den britiske regering - som er medvært for mødet med Italien - er tilsyneladende begyndt at dæmpe forventningerne.
"Jeg er meget bekymret, fordi det måske ikke virker," sagde premierminister Boris Johnson tidligere på ugen.
Under et møde med britiske studerende indrømmede Johnson, at det er svært at gøre de nødvendige fremskridt i klimaforhandlingerne.
– Det er meget, meget svært. Men jeg tror, det er muligt, tilføjede han.
FN's generalsekretær António Guterres udtrykte også bekymring.
- Jeg håber, vi stadig kan undgå nederlag i Glasgow. Men tiden er knap, og tingene bliver sværere, sagde han for nylig.
Et af de britiske værters mål er at øge opbakningen til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Men det bliver ekstremt svært. I stedet virker det som verden på vej mod 2,7 grader, hvis alle lande opfylder de hidtil fastsatte emissionsmål.
- Dette er naturligvis en enkeltbillet til katastrofe, mener Guterres.
Mere end hundrede forventes stats- og regeringschefer deltager i første fase af COP26-klimatopmødet i begyndelsen af næste uge.
Blandt dem er USA's præsident Joe Biden, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Indiens premierminister Narendra Modi og Norges premierminister Jonas Gahr Støre (medarbejdere). Storbritannien poserer sammen med Boris Johnson og flere medlemmer af den britiske kongefamilie.
FN-topmødet kommer i slutningen af året med en række dramatiske begivenheder, der har øget bevidstheden om global opvarmning. USA, Canada, Tyskland, Grækenland, Kina og flere andre lande blev i sommer ramt af ekstremt vejr, der var forbundet med klimaforandringer.
FN's klimapanel har udgivet en dyster ny rapport, som António Guterres har beskrevet som en "rød kode for menneskeheden."
Brænder mere kul
Men mens klimaforandringerne er blevet mere synlige for folk i Europa og Nordamerika, ramte en energikrise nogle dele af verden i efteråret.
Prisen på fossile energikilder, olie, gas, samt kul steg opad. Hvis klimaet skal stabiliseres, skal kul- og olieforbruget reduceres hurtigt. men i stedet steg efterspørgslen.
Energikrisen har flere forskellige årsager. Men en faktor i Europa var manglen på vind, som ramte vindenergi udviklet til at reducere klimaemissioner.
Situationen kan gøre det svært at blive enige om et topmøde i Glasgow, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Lande kan være mindre villige til at love nedskæringer i kulfyret energi.
Klimaforhandlingerne påvirker også forholdet mellem Kina og USA, verdens to største udledere. Dette forhold har været fyldt med konflikter, siden Donald Trump gik i krig med Kina.
Strenge infektionskontrol
Trods dramatiske FN-klimaadvarsler vil Kinas præsident Xi Jinping sandsynligvis afvise topmødet i Glasgow. Den russiske præsident Vladimir Putin rejser heller ikke til Skotland.
Corona-pandemien og manglen på hotelværelser udgør praktiske problemer for nogle mennesker, der fysisk vil deltage i mødet. Delegerede fra fattige lande er underlagt strenge restriktioner og ublu hotelpriser.
Selvom klimatopmødet blev defineret som det vigtigste siden topmødet i Paris i 2015 er det ikke de største beslutninger, der er planlagt i denne forhandlingsrunde.
Tovtrækkeriet om rige landes finansiering af klimaforanstaltninger i fattige lande vil fortsætte. Flere lande har lovet at øge deres bidrag - men sandsynligvis ikke nok til at nå målet på 100 milliarder dollars om året.
Derudover vil der blive gjort et nyt forsøg på at blive enige om kvotehandelsregler i overensstemmelse med Paris-aftalen. Norge vil spille en ledende rolle i disse forhandlinger.
- Et meget vigtigt år
De britiske værter håber at gøre fremskridt på en række forskellige områder, der er en del af forhandlingsprocessen, ifølge en britisk kilde, der har talt med NTB.
Der er blandt andet håb om, at flere lande vil forpligte sig til det såkaldte netto nul-emissioner i 2050.
Forskningschef Steffen Kallbekken ved Cicero Center for Klimaforskning siger, at 2021 er et meget vigtigt år for international klimapolitik. Men det er ikke fordi, der er planlagt mange store beslutninger i Glasgow.
Det henviser i stedet til de frivillige emissionsmål, som verdens lande indgik i Paris-aftalen. Målene vil løbende blive strammet, som mange lande har gjort det sidste år.
Det har samlet set løftet ambitionsniveauet – men ikke nok til at stoppe verden fra at sigte mod 2,7 graders opvarmning.
Kilde: NTB
Foto: (AP Photo/Alberto Pezzali)
