Mens vi kiggede igennem den norske presse og information om den norske valuta i forbindelse med dens seneste katastrofale valutakurs, stødte vi på et interessant indlæg på Twitter af Rune Østgård. Han er forfatter til bogen "Fraudcoin - 1000 years of inflation as politics" (org. titel "Fraudcoin - 1000 år med inflasjon som politikk"). Han stiller også spørgsmål på Twitter om salget af kronen af Norges Bank og hvilken effekt det har på kronens værdi og på inflationen.
Sådan skriver Rune Østgård om Norges Banks og dens chef Ida Wolden Baches politik i sit Twitter-opslag.
Forvandler Ida Wolden Bache og Norges Bank kronen til junkvaluta?
”Værdien af den norske krone er i frit fald. I løbet af det sidste år er den faldet med 14 % over for den amerikanske dollar og med hele 19 % over for euroen.
Samtidig er Norges Statistiks officielle statistik vedrørende prisstigninger det seneste år på 6,5 %. Det er i øvrigt en statistik, som meget få tror på nu. Alle bemærker, at priserne stiger meget mere, end SSB fortæller os. Selv økonomer begyndte at ryste på hovedet af KPI.
Apropos økonomer ventes Norges Bank højst sandsynligt at hæve sin styringsrente igen i næste uge. Det er et politisk spil, hvor lederen af centralbanken, Ida Wolden Bache, er i centrum for begivenhederne.
Borgerne forstår egentlig ikke mere, end at de skal betale for det, der sker«.
Det vil jeg gøre noget ved, skriver Rune Østgård
”Penge af høj kvalitet betyder, at vi kan arbejde tæt sammen med andre mennesker, selvom vi ikke kender dem. (...) Penge af lav kvalitet har præcis den modsatte effekt. De gør os mistænksomme over for hinanden og gør det svært for os at arbejde sammen om at opbygge kapital.
Hvis vi slet ikke kan stole på penge, hvilket sker, når de afskrives hurtigt, så vil civilisationen blive revet fra hinanden på 1-2-3 måder.
Dette sker i lande, der oplever hyperinflation, det vil sige når priserne stiger meget hurtigt og ukontrolleret.
Men vi får også samme effekt, når prisinflationen er høj. Selvom den samlede prisstigning er relativt lav, sker det samme. Det er bare et spørgsmål om forskelle i grader.
Naturens tilstand er monetær frihed. Det betyder, at vi kan bruge pengene, som vi bedst kan lide. I en naturtilstand vil den samlede pengemængde i et samfund normalt være ret stabil. (…) Den politiske tilstand er ikke monetær frihed, men monetært monopol. Det betyder, at vi skal bruge de penge, som politikerne beslutter, vi skal bruge.
Den politiske situation betyder også, at pengemængden er stigende. Det vokser, fordi politikerne vil have det til at vokse. Og når dette sker, mister penge konstant værdi. Dette bliver tydeligt, efterhånden som det samlede prisniveau stiger. (...) Et kraftigt fald i værdi betyder, at pengene er af meget lav kvalitet. Dette får os også til at miste tilliden til penge. Vi mister tilliden til dem, fordi de ikke kan gemme værdier for os, såsom værdien af vores arbejdsindsats.
Derfor kommer vi i det moderne norske samfund af med penge så hurtigt som muligt. Det gør vi ved at købe alverdens skrammel, som vi for det meste ikke har brug for. Og i stedet for at spare op, optager vi gæld.”
Vi optager enorme mængder af lån, fortsætter Rune
”Norske husholdninger er i verdenstoppen, når det kommer til at udnytte kreditmuligheder. Vi taber kun til Danmark.
Nordmænd er blevet gældsslaver, der svømmer i et hav af forbrugsvarer af lav kvalitet. Dette er, hvad der sker, når shitcoins er det eneste, vi kan bruge.
Grunden til, at politikere ønsker et pengemonopol og en stigning i pengemængden, er, at det er et af de mest kraftfulde værktøjer, de kan bruge til at omfordele værdi.
Den omfordeling, som pengepolitikken forårsager, er en overførsel af værdi til staten og de rigeste fra alle andre."
Skat og skjult tilskud
»Pengepolitikken fungerer således både som en skjult skat og et skjult tilskud. Med tiden bliver virkningen alvorlig. For eksempel var de offentlige udgifter kun 6 % af BNP i 1900, mens de i 2020 var hele 66 %. Andre faktorer som skatter og afgifter er også vigtige årsager til dette. Men pengepolitikken er "kernen" og helt afgørende for at få dette til at ske.
Desuden ejer den rigeste procent af nordmændene nu 20% af al formue i Norge. Det betyder, at mange af dem nu er på vej til at blive schweizere, efter at de i mange år har nydt godt af norsk pengepolitik.”
Hvad laver bankfolk?
”Centralbankfolk bryder sig ikke om at tale om virkningen af en stigning i pengemængden på priser og samfund. Og de nævner aldrig omfordelingseffekten.
En vigtig del af deres job er at distrahere folk fra det, de virkelig laver. I stedet taler de om, hvad de ser som helt andre årsager til prisstigningen.
I sin årlige tale den 16. februar sagde Wolden Bache, at inflationen pris i Norge skyldes Ruslands invasion af Ukraine, som "fører til en kraftig stigning i energi- og råvarepriser... hvilket har resulteret i øgede omkostninger for virksomhederne, hvilket igen har omsat de øgede omkostninger til priser for forbrugerne." Hun sagde også, at "den høje prisstigning også er relateret til stærk efterspørgsel og lav tilgængelig kapacitet i norsk økonomi."
Til gengæld nævnte Wolden Bache ikke et ord om, at Norges Bank havde sikret en stigning i pengemængden med hele 30 % over de sidste tre år.
I modsætning hertil sagde hun, "en svagere krone resulterer i øgede stigninger i importpriserne."
»Men hun sagde ikke noget om det kronesalg, Norges Bank laver, hvor de skal veksle skatteindtægter fra olieproducenter, før de overfører pengene til Oliefonden.
Andreas Steno Larsen er en af verdens mest berømte makroøkonomiske analytikere. Han har flere gange advaret om, at Norges Bank sælger for mange kroner i forhold til de skatteindtægter, staten modtager fra olieproducenterne.
Steno Larsen peger her på, at Norges Bank dermed øger pengemængden. Som nævnt i indledningen førte det direkte til et fald i værdien af den norske krone, både i forhold til euro, dollar og norske varer og tjenesteydelser. De norske medier tav længe og læste hans kritik. Den 25. april indså DN endelig, at det var nødvendigt at skrive om denne sag. Så stod der det
”Realistisk set ville kronen være 10 til 15 procent stærkere end nytårsdag, hvis ikke Norges Bank havde solgt kronen. De svækkede aktien så meget. Der er ingen anden væsentlig årsag til svækkelsen af den norske valuta, fastslår han.
Bjørn Roger Wilhelmsen, cheføkonom i Nordkinn Asset Management, sagde til DN, at han er enig med Steno Larsen.”
Norges Bank løser problemet ved at hæve renten
”Norges Bank havde mulighed for at komme med en udtalelse. En pressechef, der fik et surt job. Han var også uenig med Steno Larsen. I stedet valgte han på vegne af Norges Bank at fralægge ansvaret og sagde, at salget af kronen "er baseret på finansministeriets prognoser."
Og DN stillede ikke svære spørgsmål. For eksempel spurgte de ikke pressechefen, om denne aftale betød, at centralbanken havde mistet sin uafhængighed. Selvfølgelig skulle de have gjort det.
Norges Banks salg af kroner øger pengemængden. Dette svækker kronens værdi. Og så er priserne i Norge selvfølgelig stadig høje. Det er i tråd med Wolden Baches forklaring om årsagerne til den høje prisstigning, jf. hun gav høje importpriser skylden for i år.
Norges Bank løser dette problem ved at hæve renten. Det gør de for at tvinge norske husholdninger til at bruge færre penge og dermed sænke priserne på forbrugsvarer og tjenester.
Den norske stat ejer 34 % af BNI. Resten ejes af forskellige investorer. Omfordelingen til fordel for staten og de rige fortsætter derfor uafbrudt.
Norges Bank giver norske borgere, hvad amerikanere kalder en "dobbelt whammy" hver dag, med en kombination af høje priser og høje renter.
De manipulerer pengemængden og ødelægger langsomt, men sikkert vores samfund. Og de gør det på en skjult måde. Ingen af os blev undervist om dette i skolen. Og medierne forstår det heller ikke.
Pengepolitik er derfor et spil, som kun få forstår.
Der er ikke mere at sige om dette, udover at folk bliver snydt."
Dette er et fragment. Du kan finde hele Rune Østgård-indslaget ved at klikke HER.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre. Tak skal du have.
