Grundloven er den højeste retskilde i Norge. Hvis andre love er i modstrid med den, må de vige.
- Leder du efter professionel regnskabsservice?
- Telefon: 0047 93982173
- Service på polsk
- Rabatter til nye kunder
- Topnor www.topnor.no
Dagens grundlov er ikke identisk med grundloven fra 1814. Den er blevet ændret mange gange og nye bestemmelser er tilføjet. Ændringerne blev skrevet på det standardsprog, der blev brugt i den eksisterende forfatning. Grundlovens § 121 siger, at der altid skal afholdes valg mellem fremsættelse af et ændringsforslag og vedtagelse af ændringsforslaget, således at vælgerne har mulighed for at udtale sig om spørgsmålet.
Læs også: Norge – Oslo, fjorde, natur og attraktioner venter på turister
Stortinget skal den 15. maj behandle seks forslag til grundlovsændringer. Grundlovsændringer skal vedtages med 2/3 flertal, og 2/3 af repræsentanterne skal være til stede, når beslutninger træffes.
Her er følgende forslag til ændringer af forfatningen:
- Udkast til grundlov om ændring af art. 93 (beskyttelse af liv fra undfangelse til naturlig død)
- Forfatningsforslag om ændring af artikel 108 (sig selv som oprindelige folk)
- Udkast til grundlov om ændring af art. 93 (om konstitutionalisering af retten til asyl)
- Grundlovsforslag til nyt 95. afsnit af § XNUMX (så staten ikke kan beskatte juridiske ydelser i sager afgjort af domstolene)
- Udkast til grundlov om ændring af art. 98 (forbud mod uforholdsmæssig indblanding i borgernes frihedssfære)
- Udkast til forfatning vedrørende den nye artikel 110a (om retten til anstændigt liv og sundhed)
121 afsnit
Hvornår Forfatning blev vedtaget af nationalforsamlingen i Eidsvoll den 17. maj 1814, indeholdt den 110 paragraffer. I øjeblikket er der 121 af disse paragraffer i forfatningen.
De forslag, der skal behandles den 15. maj, blev fremsat i et af de første tre år af den foregående valgperiode. De blev derefter behandlet i kontrol- og konstitutionsudvalget.
Ændringer kræver 2/3 flertal af stemmerne
Vedtægtsændringer skal vedtages med 2/3 flertal af stemmerne, og 2/3 af repræsentanterne skal være til stede, når beslutninger træffes. Grundlovsændringer træder i kraft straks, det vil sige inden de bekendtgøres, medmindre Stortinget bestemmer andet.
Grundloven kort fortalt
Grundloven indeholder de grundlæggende lovbestemmelser for den norske regering. Dette ændres efter særlige regler fastsat i selve grundloven.
Grundlovens bestemmelser vedrører forskellige forhold: monarki, religion og de grundlæggende principper, som Norge som stat skal styres efter.
Grundloven indeholder bestemmelser om, hvordan statsoverhovedet (konge eller dronning), kongehuset og kongefamilien udnævnes, hvordan medlemmer af regeringen (regeringsrådet) rekrutteres, regeringens funktioner, hvordan folkevalgte vælges til Stortinget, hvordan medlemmer af Højesteret udnævnes, hvordan de udnævnes til de højeste statsembedsmænd (statslige embedsmænd) og om magtfordelingen mellem statslige organer. Grundloven indeholder også bestemmelser om menneskerettigheder og Stortingets kontrol med regering og forvaltning.
Grundloven har på grund af de særlige regler for ændring af grundlovens bestemmelser forrang for almindelige love. Grundloven er den eneste gældende lov på både bokmål og nynorsk.
På Lovdatas egne Grundlovssider (https://grunnloven.lovdata.no/) kan du finde mere information om Grundloven, herunder historiske udgaver af bestemmelserne.
Grundloven af 1814
Norges første grundlov blev vedtaget af nationalforsamlingen i Eidsvoll den 16. maj 1814 og dateret og underskrevet den 17. maj 1814. Den var moderne og fremadskuende for sin tid, inspireret blandt andet af USAs erklæring om Uafhængighed i 1776 og den franske revolution i 1789 r.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre. Tak skal du have.
Kilde: Lovdata, Stortinget, Foto: Peter Mydske/Stortinget
