Norges Vandressource- og Energidirektorat (NVE) forventer, at den gennemsnitlige energipris i Norge i 2030 vil være højere sammenlignet med, hvad vi var vant til før 2021. Dårlig energibalance Norge og høje forventede priser gas- og kuldioxidpriser vil holde priserne høje. Fra 2030 til 2040 forventer vi mere vedvarende energiproduktion både i Norge og i nabolandene. NVE forudser, at energipriserne så vil falde.
Denne rapport er en analyse af den forventede udvikling på energimarkederne i Norge og Europa frem til 2040. NVE vurderer, med udgangspunkt i 2022, at den gennemsnitlige energipris i Norge vil være cirka øre 80 pr. kWh i 2030. I 2040 er gennemsnitsprisen forventes at falde til omkring 50 øre pr. kWh.
– Vi forventer, at energiprisen i 2030 bliver højere, end vi var vant til før 2021. Der forventes høje gas- og kuldioxidpriser samt en svagere energibalance for Norge. En svagere balance betyder mere energiimport, hvilket vil øge energipriserne i Norge på grund af høje priser i nabolandene. Vi får perioder med meget høje priser og perioder med prisfald, siger direktør i NVE, Kjetil Lund.
Læs også: Skrotning af biler og andre køretøjer i Norge
Beslutninger truffet i Norge har stor indflydelse på energipriserne
NVE antager, at der i 2040 i Europa vil være betydelige investeringer i produktion af vedvarende energi fra solenergi, vindenergi til lands og til vands. I Norge forventer vi også en stigning i produktionen af vedvarende energi. Den største stigning i energiproduktionen skal dog komme fra produktion af energi fra havvind.
Der er stor usikkerhed omkring mængden investeringer i nye energikilder i Norge i de kommende år. Derfor foretog NVE en følsomhedsanalyse med et større omfang af sol- og vindinvesteringer på land mellem 2030 og 2040. Større energiproduktion vil bidrage til lavere energipriser.
I NVE-analysen forventes energiforbruget i Norge at stige til 191 TWh i 2040, en stigning på cirka 40 procent i forhold til det nuværende niveau. Der er dog store usikkerheder omkring udviklingen i energiforbrug, produktion og netværksudvikling over de næste ti år. Forudsætningerne er afgørende for analysens resultater.
Stor usikkerhed om fremtidig udvikling
Udviklingen af energisystemet både i Norge og i nabolandene er usikker og afhænger stærkt af eksterne faktorer som politiske valg, omkostningsudvikling og nye teknologier. Både i Norge og i resten af Europa er der ambitiøse politiske mål for den økologiske omstilling. Samtidig er der stigende opmærksomhed omkring forsyningssikkerhed og bekymringer om høje energipriser.
Mere ureguleret produktion skaber ubalancer i elsystemet, som skal styres. I vores analyse forudsætter vi store investeringer i batterier og brintproduktion. Samtidig forventer vi, at gasenergi vil spille en vigtig rolle i det europæiske elsystem i mange år fremover.
– Energiomstillingen bliver en krævende balancegang både i Norge og i resten af Europa. I analysen antog vi, at det politiske samarbejde på energi- og klimaområdet i Europa ville fortsætte. Vi antog også, at teknologiomkostningerne ville falde, og at der ville blive investeret meget i batterier og brint. Men alt det her er usikkert, siger Lund.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre
Kilde: Norges direktorat for vandressourcer og energi
Læs også: Skift til vinterdæk: Gode dæk er et nøgleelement i sikkerheden
