NVEs gletsjeremålinger fra 2023 viser, at 33 af de 36 målte gletscherfronter var smeltet, og alle 10 gletsjere, der blev foretaget massebalancemålinger for, var i masseunderskud.
De største fald i år blev registreret i Bondhusbrea på den vestlige side af Folgefonna (-92 m), Bøverbrean i Jotunheimen (-82 m) og Engabreen i Nordland (-78 m). I år er 36 gletsjere i gennemsnit smeltet 27 meter.
I Syden Der var store forskelle i Norge denne vinter i mængden af sne på gletsjere. På mange gletsjere i vest Norge havde mindre sne end normalt, mens gletsjere længere mod øst fik mere sne end normalt. Men isafsmeltningen har været meget høj hele sommeren på alle gletsjere i det sydlige Norge. Resultatet for 2023 var derfor en undervurdering for alle målte gletsjere, og formentlig også for alle gletsjere i det sydlige Norge.
I Nordnorge fik de fleste gletsjere deres normale mængde sne. Issmeltningen var dog et godt stykke over normalen hele sommeren, så tallet for 2023 var sandsynligvis en undervurdering for langt de fleste gletsjere.
Negativ massebalance i en længere periode
- Alle gletsjere, hvor vi måler massebalance, har haft en negativ massebalance siden 2000, siger NVE-glaciolog Hallgeir Elvehøy.
Siden 2000 er gletschere i Norge faldet betydeligt i længde, areal og tykkelse. I løbet af de seneste 20 år har 28 gletsjere, målt kontinuerligt, i gennemsnit trukket sig 391 meter tilbage.
– Årsagen til gletsjerfronternes tilbagetrækning er, at der over tid smelter mere sne og is om sommeren end fald om vinteren. Vi siger, at massebalancen var negativ. Siden 2000 er tykkelsen af de ti gletsjere, hvor NVE måler massebalance, faldet til 30 meter, forklarer Hallgeir Elvehøy.
Gletscherne i Norge har samme udvikling som langt de fleste gletsjere i resten af verden.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre. Tak skal du have.
Kilde: NVE
Foto: Wojtek Sobieski/Foglefonna nasjonalpark, Buerbreen-gletsjeren i Ullensvang kommune
Læs også: Hvordan søger man om en plads i børnehave i Norge?
