Lavere familieydelser til indvandrere? Den norske regering overvejer et sådant alternativ. Det gælder i situationer, hvor barnet af en forælder, der er ansat i Norge, opholder sig uden for landets grænser. Hidtil har der ikke været nogen forskel i størrelsen af ydelserne i sådanne tilfælde. Lad os minde dig om, at immigranter fra EØS-lande har ret til: familieydelse selv om hans børn er uden for Norge.
Mulighed for at bestemme ydelsen ud fra leveomkostningerne
Den nuværende juridiske status indeholder ikke en forpligtelse til at beregne størrelsen af børnetilskud baseret på de faktiske leveomkostninger i det land, hvor barnet bor. Som Linda Helleland fra Børne- og Ligestillingsministeriet påpeger, er leveomkostningerne i mange EØS-lande lavere end i Norge. Det begrunder efter hendes opfattelse at indføre forskellige regler for beregning af børnetilskud. Formålet med disse ændringer er at sætte et lighedstegn mellem den økonomiske situation for familier, der bor i Norge og i udlandet.
Find ud af, hvordan det sociale velfærdssystem fungerer i Norge.
Ikke kun familieydelser
Det er værd at nævne i den indsendte forespørgsel den norske regering til EFTAs Overvågningskommission andre spørgsmål diskuteres også. De vedrører ikke kun muligheden for at tilpasse størrelsen af familieydelserne til købekraft i et givet EØS-land. Men også muligheden for at bruge denne omregningskurs i tilfælde af andre økonomiske fordele.
Mange års indsats
Indsats for at ændre metoden til beregning af bistandsydelser norske regering har kørt siden 2013. Indtil videre har dette forslag mødt modstand fra EØS-landene. Især dem, der ligger i øst Europa. Også fra hjemmesiden Europa-Kommissionen der er ingen vilje til at ændre den nuværende juridiske status. Ifølge Marianne Thyssen, EU-kommissær, er der én hovedårsag til denne modvilje. Det skyldes, at ydelser til børn, der bor i et andet land end det, hvor deres forældre arbejder, udgør mindre end 1 % af alle ydelser, der udbetales i landet. europæiske Union. Derudover hævder Marianne Thyssen, at det ville koste mere at administrere et sådant program, end der kunne spares under de nye regler.
Ændringerne er især mærkbare for det polske samfund
Hvis den norske regering formår at presse disse ændringer igennem, vil de især kunne mærkes af det polske samfund. Dette bevises af kendsgerningerne, for ifølge Arbejdsstyrelsens beregninger bl.a NAV social velfærd, børnetilskud og andre former for økonomisk støtte udbetalt i 2015 udgjorde 95,8 % af den gennemsnitlige indkomst i Polen. Til sammenligning var denne rate i Norge lidt over 15 %. I praksis betyder det det sociale ydelser betalt af den norske regering bidrage mere til levestandarden for de børn, der bor i Polen.
