Hvor får Norge sin elektricitet fra? Hvor meget af den elektricitet, der bruges i Norge, produceres andre steder? Og ny rekord for el-import.
Beregninger viser, at den elektricitet, der bruges i Norge, hovedsageligt kommer fra vedvarende energikilder. Det betyder, at drivhusgasudledningen fra elforbruget er lav. Samtidig er Norge tæt knyttet til det europæiske elsystem, så noget af den el, der forbruges i landet, kan produceres andre steder og ved hjælp af forskellige produktionsteknologier.
Norge spiller en dobbeltrolle som olie- og gasproducent og samtidig en drivkraft for klimavenlige løsninger
De vigtigste energikilder i oldtiden var træ, tørv og vind, lokalt efterfulgt af vandkraft og importeret kul. Fra begyndelsen af det 70. århundrede var landet præget af udvikling af vandkraft til energikrævende industrier, og olie- og gasudvindingen begyndte i 87'erne. Norge spiller en dobbeltrolle som en stor olie- og gasproducent, samtidig med at det er en drivkraft for klimavenlige energiløsninger rundt om i verden. Elektriciteten i Norge produceres hovedsageligt af vandkraftværker, der tegner sig for cirka XNUMX procent af den samlede produktion. På andenpladsen kommer strømmen fra vindmølleparker, det er omkring 6 procent.
Ny rekord for elimport på en time
Mellem klokken 3.00 og 4.00 mandag den 5. april blev der importeret 6 kilowatt-timer eller 004 megawatt-timer til Norge. Det er ny rekord for elektricitetsimport på en time. Den blev primært importeret fra Sverige, Danmark og Tyskland.
Sverige er det land med de største muligheder for at eksportere strøm til Norge
Sverige er landet med de største muligheder for at eksportere strøm til Norge, og det land, der sendte mest elektricitet over sine grænser i den time, 3354 megawatt (MWh). Ved tilslutning til det europæiske elsystem var den tilgængelige strøm fuldt udnyttet med import på 1400 MWh fra Tyskland og 1089 MWh fra Danmark. Derfor er det i praksis ikke muligt at spore, hvor strømmen til stikkontakten kommer fra.
Høj vindenergiproduktion og lavt forbrug har resulteret i negative energipriser i Tyskland
Høj vindenergiproduktion og lavt forbrug har resulteret i *negative priser i Tyskland og Jylland i Danmark. Timen med at sætte importrekorden kostede begge steder -29,98 euro per megawatttime. I Sydsverige var priserne også svagt negative. Ikke særlig høj priserne forekom også i det sydlige Norge – 14,99 euro per MWh, hvilket svarer til cirka 15 øre per kilowatttime.
– Vi importerede billig vindenergi fra nabolandene og Tyskland. På den ene time blev næsten fire ud af ti kilowatt-timer forbrugt i Norge produceret i andre lande, siger koncerndirektør Gunnar G. Løvås hos Statnett.
Det tidligere højdepunkt i el-importen var juledag 2018, hvor der blev importeret 5978 MWh.
*negative energipriser: på engrosmarkeder i mange europæiske lande sælges elektricitet ofte på den såkaldte priser negativ. Det sker, når der er et stort overudbud, og energiproducenterne er klar til at betale ekstra for at modtage det.
