.
Ni ud af ti kosttilskud, der blev undersøgt af Fødevarestyrelsen som led i en national kampagne, var ulovligt mærket med påstande, der gav indtryk af, at de kunne forebygge, behandle eller helbrede sygdomme hos mennesker eller antydede sådanne egenskaber.
Som led i tilsynsprojektet "Ulovlige påstande vedrørende norske kosttilskud 2020" har Fødevarestyrelsen undersøgt 50 kosttilskud solgt på det norske marked. Resultaterne indikerer den udbredte brug af ulovlige sundheds- og medicinske påstande på etiketterne af norske kosttilskud.
Alvorlige overtrædelser
- Vi fandt mange seriøse overtrædelser af regler vedr mærkning. Ingen af de testede produkter opfylder de lovmæssige krav. Det er foruroligende og uacceptabelt, at virksomheder ikke overholder regler, der skal beskytte forbrugerne, siger Are Tømmerberg Sletta, afdelingschef i Fødevarestyrelsen.
Forsætlig vildledning
Alle udsagn, der bruges i markedsføringen af kosttilskud, skal være korrekte. De skal være dokumenterbare og ikke vildledende. Det gælder både tekst, billeder, symboler og information, der optræder på internettet eller i andre kanaler, hvor kosttilskuddet markedsføres/sælges.
Kosttilskud er ikke stoffer
Kosttilskud er ikke lægemidler og bør ikke sælges med påstande om, at de lindrer, helbreder eller forebygger sygdom. Det er endvidere forbudt at afgive udtalelser, der henviser til anbefalinger fra visse læger, lægepersonale og lignende.
Hele 90 procent af produkterne omfattet af projektet blev solgt med medicinske påstande. Misbrug af sundhedsanprisninger varierede fra 34 til 96 procent. Det er lovligt at bruge godkendte sundhedsanprisninger i mærkning og markedsføring, så længe det sker i overensstemmelse med anprisningsbestemmelserne. Det er forbudt at markedsføre kosttilskud med medicinske påstande.
Sektionsleder Are Tømmerberg Sletta fra Fødevarestyrelsen (foto: norske kontor for fødevaresikkerhed).
Kynisk og vildledende markedsføring misvisende
Den norske fødevaremyndighed kontrollerede brugen af medicinske påstande og ulovlig brug af sundhedsanprisninger på produktemballage, i markedsføring på hjemmesider, i aviser, ugeblade, reklameblade, tv og sociale medier.
– Markedsføring på internettet, tv, sociale medier med mere udvikler sig konstant og bliver mere aggressiv og kynisk. Marketingfolk drager ofte fordel af mennesker, der er sårbare eller har en helbredstilstand, siger Sletta.
Fødevarestyrelsen førte kun tilsyn med en lille del af kosttilskudsmarkedet. Der er dog ingen tvivl om, at omfanget af vildledende og ulovlig markedsføring af kosttilskud er meget stort.
Uærlighed
– Der er desværre mange uærlige aktører på markedet. Anvendelse af ulovlig praksis kan give virksomheder en betydelig konkurrencefordel på en ulovlig måde. Det viser sig at være meget uretfærdigt over for virksomheder, der overholder reglerne, siger Sletta.
. Industrien skal tage affære
Industrien har et ansvar for at sikre, at de produkter, de sælger, er sikre for sundheden, og at de er mærket og solgt i overensstemmelse med reglerne. Formålet med reglementet er forbrugerbeskyttelse mod vildledende påstande og sikring af forståeligheden af påstande vedrørende fødevarer, herunder kosttilskud. Samtidig skal skaderegler forhindre markedsføring i at udnytte udsatte gruppers karakteristika.
– Kompetenceniveauet i branchen er meget varierende, og indtrykket er, at relativt mange opererer på dette marked uden tilstrækkelige kompetencer. Det er foruroligende og uacceptabelt, at virksomheder ikke overholder reglerne, siger Sletta.
Kilde: NTB
Læs vores næste artikel: Vandindhold i frugt
