Det hører man hele tiden i medierne
– lægerne er overanstrengte, de har fulde patientlister, og primære læger er ikke nok.
Når man arbejder gennem praktiserende kriseproblemer, er der ét spørgsmål, der jævnligt dukker op blandt folk:
"Hvorfor ikke bare uddanne flere læger? Flere steder at studere kan også sænke meritkravene.”
Så enkelt er det nok ikke.
– En af grundene er, at medicin, ved siden af tandlæge, er den dyreste uddannelse i Norge. En studieplads koster 2,5 millioner kroner over seks år, siger Steinar Hunskår. Han er professor i almen medicin ved Universitetet i Bergen og har brugt et helt liv på at guide medicinstuderende gennem deres studier.
- Masser af
I modsætning til andre undervisningsprofiler, hvor man kan rumme 400 studerende i en forelæsningssal med store forelæsninger, kræver lægestudiet langt flere faciliteter og større koncentration.
- Der er 25 forskellige fag inden for det medicinske område, og der er rigtig mange af dem. Derudover er der brug for dyre bygninger med høje krav til laboratoriefaciliteter.
I 2019 anbefalede Grimstad-kommissionen myndighederne Norge oprettelse af 440 nye steder på medicinstudiet.
Siden da er der kun blevet oprettet 125.
Hunskår, der også sad i udvalget, siger, at regeringen burde bruge flere penge på flere studiesteder.
– Regeringen meldte ud, at der kommer flere, men vi ved ikke hvor mange, hvornår og hvor. Det er meget frustrerende, for vi skal planlægge det.
Den største forhindring
Lektor Jon Magnussen fra NTNU siger, at universitetet gerne vil uddanne flere læger, men det er et spørgsmål om penge.
- Vi er afhængige af finansiering. Det er en dyr uddannelse, så i det her tilfælde skal pengene komme fra ministeriet, siger Magnussen.
Prodekan Magnus Løberg fra Universitetet i Oslo siger også, at penge er den største hindring for at skabe nye studiepladser.
Læs vores næste artikel: Polsk klub for...
sammenfattende
Norge kæmper med mangel på læger primærpleje, hvilket fører til lange ventetider og overanstrengte læger. Selvom der er et presserende behov for flere læger, udgør de høje udgifter til lægeuddannelsen og det begrænsede antal uddannelsespladser betydelige hindringer for at øge antallet af læger. Lægeuddannelsen er den dyreste i Norge, hvor en uddannelsesplads koster 2,5 millioner NOK over seks år. I modsætning til andre akademiske programmer kræver medicinsk uddannelse specialiseret udstyr og større koncentration. Regeringen har lovet at oprette flere uddannelsespladser, men fremskridtene går langsomt, fordi der kun er oprettet 440 nye pladser, siden Grimstad-kommissionen anbefalede 2019 nye uddannelsespladser i 125. Finansiering er den største hindring for at skabe nye uddannelsespladser, hvor universiteter er afhængige af offentlige midler til dyre lægeuddannelser. Hvad skal man gøre af dette?