Et budget, der ikke reagerer på de udfordringer, vi står over for

Politik handler om prioriteringer og valg. Om forudsigelighed og tillid. Dette statsbudget gør lidt for at gøre en forskel for dem, der kæmper socialt og erhvervsmæssigt.

Den norske regering præsenterede fredag ​​sit forslag til statsbudget for 2024.

Her er nogle ændringer, der vil påvirke vores økonomi

Regeringen foreslår i det nye budget eltilskud til husholdningerne for hele året 2024 og ønsker at afsætte 9,75 milliarder norske kroner til formålet. Regeringen foreslår, at støttetærskelværdien fra 1. januar 2024 justeres fra øre 70 til øre 73 per kilowatttime. Over dette niveau, 90 pct energipriserne betales af staten.

Regeringen foreslår at nedsætte den sociale afgiftssats på løn og social sikring til 7,8 % og på erhvervsindkomst til 11,0 %. Pensionssatsen forbliver på 5,1 pct.

En anden ændring er brændstofafgiften. For benzin og diesel forhøjes den med 15 øre pr.

Afgiften på cigaretter stiger med 4,0 procent og afgiften på alkohol stiger med 3,8 procent.

Læs også: Valgene i Moss kommune er ugyldige

Hvad siger administrerende direktør Karen Kvalevåg fra Revisorforeningen om Budget 2024

– Statens budgetplan for 2024 er ekspansiv. Det er lidt forståeligt, at der i den nuværende situation ikke er planer om at reducere brugen af ​​oliepenge markant. Stabilitet og forudsigelighed er vigtigt i turbulente tider. Det bekymrende er dog den fortsatte stigning i brugen af ​​oliepenge, siger adm. direktør Karen Kvalevåg i Revisorforeningen

– Vi har strengt taget ikke brug for øgede udviklingsimpulser fra statsbudgettet nu. Flere penge vil ikke sænke priserne. Og det vil ikke mindske presset på renten. Modsætning. Hvis finanspolitikken ikke giver resultater, bliver Norges Bank nødt til at løse denne opgave gennem pengepolitikken.

Hver femte budgetkrone er oliekrone

– Det langsigtede mål skal være at reducere brugen af ​​oliepenge. I øjeblikket er hver femte budgetkrone oliekrone. Og det handler grundlæggende om mere end blot prisstigninger. Det handler også om retfærdig fordeling mellem generationerne, den langsigtede stabilitet i økonomien og vores evne til at opretholde et stærkt og rentabelt privat erhvervsliv.

– Hvis den politiske vilje er der, er det fuldt ud muligt at prioritere indsatsen for dem, der har mest brug for det, inden for neutrale rammer. Det kræver selvfølgelig nedskæringer eller opgive noget, men politikkens hovedopgave er netop at prioritere, siger Kvalevåg.

Fornuftigt omfang af beskatning

– Regeringen kæmper for at fastlægge et rimeligt omfang af beskatning af privatforbrug i virksomheder. Det er på nuværende tidspunkt planen at fremlægge forslaget i 2024, som træder i kraft i 2025. Det ekstra år med udskydelse giver tid til omstilling, som iværksættere bør udnytte, siger Kvalevåg. 

Det ekstra arbejdsgiverbidrag er ikke fjernet

– Det positive er, at der ikke bliver foreslået noget væsentligt ændringer i det samlede system skat. Samtidig er det skuffende, at det er ekstraordinært arbejdsgiverskat på høje indkomster, som anses for midlertidig, er ikke trukket tilbage. Indgangspunktet er øget fra PLN 750 til PLN 850. er fuldstændig irrelevant. Der er tale om en tillægsskat uden logisk begrundelse, der straffer kompetencen og rammer virksomheder, der i forvejen er stærkt erfarne, slutter Kvalevåg.

Tempoet i dette arbejde er skuffende langsomt

Under Hurdal-platformen har regeringen sat et besparelsesmål på 11 milliarder dollars for erhvervslivet i den nuværende periode. I øjeblikket, halvvejs i denne periode, er der ikke mange forenklinger, og det ser ikke ud til at være en prioritet i næste års budget.

- Tempoet i dette arbejde er skuffende langsomt. Vi og andre organisationer har indsendt mange forenklingsforslag til Industriministeriet, men efter vores mening sker der ikke så meget. Med denne hastighed vil det være umuligt at holde løftet om forenkling, slutter Kvalevåg.

Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre.

Kilde: Revisorforeningen

Læs også: Latarnik Wyborczy – Tjek dine synspunkter nu!