Som vi læser videre i pressemeddelelsen, har regeringen fremlagt et forslag til nyt styrings- og finansieringssystem for førskolesektoren i høring. Halvdelen af ​​de 270 førskolebørn i Norge går i private børnehaver.

– Vi foreslår et bæredygtigt ledelsessystem, der tager højde for både kommunernes ledelsesbehov og private børnehavers behov i forhold til tryghed og forudsigelighed, siger Nordtun.

Læs også: Apps til psykiske problemer

Reguleringer står i vejen for investeringer af høj kvalitet

Adskillige undersøgelser og rapporter har vist, at de nuværende regler er forældede. Der har længe været behov for nye regler for førskolesektoren:

  • Kommunerne er i dag ikke i stand til at gennemføre indsatser for alle børn i førskolealderen i kommunen, selvom kommunen har ansvaret for al førskolepleje.
  • Færre børn vil gå i børnehaver i de kommende år. Der er brug for et regelsæt, der gør det muligt for kommunerne at tage sig af og forbedre kvaliteten af ​​børnehaver, samtidig med at antallet af pladser reduceres. Det vil også bidrage til at skabe gode og forudsigelige jobs, der tiltrækker kompetente medarbejdere.
  • Forældre ønsker at have en række muligheder at vælge imellem. I dag har kommunerne ikke de rette værktøjer til at give forældre forskellige typer børnehaver, fx non-profit enheder.
  • Flere og flere børnehaver bruger i højere grad offentlige tilskud til at betale for lokaler, de tidligere ejede, og som de nu lejer for flere penge. Disse skattepenge kunne have været brugt mere på børn.

De tre vigtigste ændringer, regeringen ønsker at indføre, er:

1. Det nye tilskudssystem sætter børn i centrum

Med nuværende finansiering får private børnehaver i kommunen samme tilskud pr. barn. Det fungerer ikke godt, fordi børnehaver arbejder med børn med forskellige behov.

– Børnehaver med lignende tilbud skal have tilsvarende tilskud. Samtidig skal f.eks. en privat børnehave i områder med vanskelige levevilkår kunne skaffe flere penge til yderligere personale at arbejde med. børns sprog end andre. Det vil sikre mere lige tilbud til vores børn, siger Nordtun.

Regeringen foreslår, at kommunerne inden for klare rammer træffer beslutning om metoden til beregning af tilskud til private børnehaver. Kommunerne kender bedst børnehaver, børnegrupper og lokale forhold.

2. Kommunerne skal føre en mere samlet førskolepolitik

Private og kommunale børnehaver er en del af den sociale velfærd finansieret af kommunerne. Byens myndigheder har mulighed for at fastsætte lokale regler. På den måde kan kommunen føre en mere aktiv børnehavepolitik og forbedre kvaliteten lokalt. Takket være dette bliver private børnehaver en mere naturlig del af byens sociale tilbud.

Regeringen ønsker, at kommunen på sigt kan styre antallet af pladser i børnehaver, samt tilpasse antallet af vuggestuepladser i både kommunale og private vuggestuer på en forudsigelig langsigtet måde.

– Vi tror på, at kommunerne bedst ved, hvilken slags børnehaver de skal bruge for at give børn og forældre et godt tilbud i de kommende år, siger Nordtun.

3. Dette vil forhindre, at børnehavens aktiver blot bliver genstand for spekulation

For at forhindre børnehaveaktiver i at blive ren spekulation, vil regeringen indføre mere effektive og rimelige ejendomstilskud. Derfor foreslår regeringen at erstatte det nuværende nationale anlægstilskud med et ejendomstilskud fastsat af kommunen.

Regeringen vil også stille skærpede krav til brugen af ​​børnehaver fra tilskud. Børnehaver må for eksempel ikke købe dyre firmabiler eller sommerhuse til ansatte, som nogle tilfælde har vist.

– Børnehaver er for børn. De kan ikke udgøre investeringsobjekter for kommercielle enheder. Derfor strammer vi reglerne endnu mere, siger Nordtun.

Høringsfristen er den 1. februar 2024. Læs hele høringsnotatet tutaj.

Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre

Kilde: regjeringen

Læs også: Forslag til foranstaltninger til forebyggelse af elevfravær