.
Stortinget har vedtaget en række ændringer af sine arbejdsmiljøbestemmelser. Input ændringertræder i kraft fra det nye år. Her har vi samlet de vigtigste ændringer i arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøreglementet. Mange reguleringsændringer er resultatet af regeringens arbejde i overensstemmelse med indstillingen fra Fougner-kommissionen om fremtidens arbejdsliv og den norske model.
Ændringerne sker takket være regeringens arbejde efter den norske model. Formålet er at fremme et sikkert og seriøst arbejdsliv og at bevare den norske arbejdslivsmodel.
Læs også: Ny rekord i antallet af børn, der bruger SFO
Her er nogle af de ændringer i arbejdsmiljøreglerne, der træder i kraft 1. januar 2024:
Hvem betragtes som ansat
Fra 1. januar definerer arbejdsmiljøloven, hvad det vil sige at være "arbejdstager". Ændringen vil gøre det lettere at skelne medarbejdere fra entreprenører. Definitionen er vigtig, fordi arbejdsmiljøloven med tilhørende bestemmelser kun giver rettigheder i arbejdsgiver-arbejdstagerforholdet.
Fra nytår har en given person status som medarbejder, medmindre klienten beslutter, at "der er stor sandsynlighed for, at der er et forlovelsesforhold".
Arbejdsmiljølovens §§ 1-8 ændres.
Se artiklen, der forklarer begrebet arbejdsgiver
Se lovbeslutningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Nogle virksomheder skal have sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsmiljøudvalg
Tærsklen for, at en virksomhed kan have en sikkerhedsrepræsentant, er sænket fra 10 til 5 ansatte. Udgangspunktet for lovgivningen er, at alle virksomheder skal have en sikkerhedsrepræsentant, men for virksomheder med færre end 10 ansatte er det alligevel muligt at aftale andre ordninger for deltagelse. Nu gælder denne mulighed kun for virksomheder med færre end 5 ansatte.
Desuden vil der fra nytår blive nedsat arbejdsmiljøudvalg i virksomheder med mere end 30 ansatte. Tidligere var dette påkrævet for virksomheder med mere end 50 ansatte. Der bør også nedsættes et arbejdsmiljøudvalg i virksomheder med 10 til 30 ansatte, hvis en af virksomhedens parter kræver det.
Arbejdsmiljølovens §§ 6-1 og 7-1 ændres. Desuden ændres art. 3-7 i forordningen om organisering, ledelse og deltagelse på en sådan måde, at den er i overensstemmelse med art. 7-1 i loven.
Nogle virksomheder skal have sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsmiljøudvalg
Tærsklen for, at en virksomhed kan have en sikkerhedsrepræsentant, er sænket fra 10 til 5 ansatte. Udgangspunktet for lovgivningen er, at alle virksomheder skal have en sikkerhedsrepræsentant, men for virksomheder med færre end 10 ansatte er det alligevel muligt at aftale andre ordninger for deltagelse. Nu gælder denne mulighed kun for virksomheder med færre end 5 ansatte.
Desuden vil der fra nytår blive nedsat arbejdsmiljøudvalg i virksomheder med mere end 30 ansatte. Tidligere var dette påkrævet for virksomheder med mere end 50 ansatte. Der bør også nedsættes et arbejdsmiljøudvalg i virksomheder med 10 til 30 ansatte, hvis en af virksomhedens parter kræver det.
Arbejdsmiljølovens §§ 6-1 og 7-1 ændres. Desuden ændres art. 3-7 i forordningen om organisering, ledelse og deltagelse på en sådan måde, at den er i overensstemmelse med art. 7-1 i loven.
Se artiklen om, at flere virksomheder skal have sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsmiljøudvalg
Spørgsmål og svar om lovforslag til sikkerhedsrepræsentanter
Se lovbeslutningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Sikkerhedsinspektørens opgaver ændres fra 1. januar 2024
Sikkerhedsrepræsentantens ansvar for varetagelse af medarbejdernes interesser i arbejdsmiljøsager vil fra årsskiftet også omfatte kontraktansatte og selvstændige entreprenører, der er nært knyttet til virksomheden.
Det præciseres endvidere, at sikkerhedsrepræsentanten skal sikre medarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljølovens § 6-2 ændres.
Se nyhederne, der beskriver ændringer i sikkerhedsofficers opgaver
Se lovbeslutningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Medarbejdere, der arbejder i koncernselskaber, får større rettigheder
Rettigheder styrkes på fem områder:
- Information og diskussion: Der blev pålagt moderselskabet i koncernen en ny forpligtelse til at etablere rammer for samarbejde, information og diskussion i koncernen. Kravet gælder for koncerner med virksomheder, der løbende beskæftiger mindst 50 medarbejdere.
- Fortrinsret til nyt ansættelse efter afskedigelse: I øjeblikket har medarbejdere, der afskediges på grund af forhold i virksomheden, fortrinsret til ny ansættelse i virksomheden. Fra nytår forlænges denne fortrinsret, når arbejdsgiveren er en del af koncernen. Fortrinsretten vil herefter gælde for alle selskaber i koncernen. Ændringen udvider jobbeskyttelsen i den forstand, at fyringer i én virksomhed i koncernen også påvirker muligheden for at ansætte nye medarbejdere andre steder i koncernen.
- Oplysningspligt om fortrinsrettigheder: Ved afskedigelse vil arbejdsgiveren være forpligtet til at oplyse om fortrinsrettigheder både i egen virksomhed og i andre virksomheder i koncernen. Arbejdsgiveren skal endvidere fastlægge, hvilke virksomheder der indgår i koncernen på opsigelsestidspunktet.
- Forpligtelse til at foreslå andet passende gruppearbejde: Arbejdsmiljøloven indeholder i dag en bestemmelse, der siger, at ved afskedigelse på grund af aktivitetsnedsættelse eller rationaliseringsaktiviteter er afskedigelsen ikke sagligt begrundet, hvis arbejdsgiveren skal tilbyde medarbejderne et andet passende job i virksomheden. Fra nytår vil det være sådan, at hvis arbejdsgiveren tilhører en koncern, vil afskedigelsen ikke være indholdsmæssig begrundet, hvis der kan tilbydes et andet passende job i andre virksomheder fra koncernen.
- Præcisering af det selskab, som kravet er rettet mod: Arbejdsmiljøloven bestemmer fra nytår, at i tilfælde af en medarbejders tvist om fortrinsret, skal anmodningen om forhandling rettes mod den virksomhed, der besidder den givne stilling, kræver forudgående.
Arbejdsmiljølovens §§ 8-4, 14-2, 14-3, 15-4, 15-7 og 17-3 ændres.
Se lovbeslutningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Udvidet drøftelsespligt
Samtalepligten udvides fra nytår til arbejdsgiverens brug af selvstændige entreprenører og køb af ydelser fra andre iværksættere, der har indflydelse på bemandingen.
Indtil nu skulle arbejdsgiveren mindst én gang årligt drøfte brugen af deltidsarbejde, vikararbejde, fremleje, selvstændige entreprenører og køb af ydelser fra andre virksomheder, der har betydning for bemandingen, med tillidsrepræsentanter. Diskussionen skal blandt andet omfatte: grundlag, omfang og konsekvenser for arbejdsmiljøet.
Samtalepligten er udvidet også, når en af parterne, tillidsrepræsentanter eller arbejdsgiveren kræver det.
Se lovbeslutningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Nye krav i offentlige indkøb
Ved indkøb af bygge- og anlægsarbejder er offentlige virksomheder forpligtet til at have kontrakter, der forpligter leverandører og underentreprenører til at give medarbejderne bestemte løn- og arbejdsvilkår. Fra nytår sker der flere ændringer i reglerne om aflønning og arbejdsvilkår i offentlige indkøb. Der vil blandt andet være krav om, at offentlige indkøb skal indeholde kontraktforhold vedrørende:
- obligatorisk tjenestepension
- HMS kort
- sprogkundskaber og informationspligt
Bestemmelsen om aflønning og arbejdsvilkår ved offentlige indkøb ændres i § 5
Se nyheder om den nye DFØ-vejleder for kontraktovervågning
Se ændringsforordningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Skærpede sprogkrav på byggepladser
Der kommer nye krav i byggebranchen om sprogkundskaber og informationspligt. Bygningsreglementet fra nytår fastsatte, at al skriftlig dokumentation, der anvendes i eller vedrørende arbejderne, skal foreligge, så oplysningerne klart kan forstås af personen.
For at sikre, at manglende kommunikation ikke udgør en sikkerhedsrisiko, skal alle, der arbejder på en bygge- eller byggeplads, også kunne forstå den information, der kommunikeres. Udgangspunktet er, at mindst én person i et individuelt arbejdsteam skal kunne forstå og kommunikere på norsk eller engelsk, samt på et sprog, som alle andre i arbejdsteamet kender. Dette følger af høringsprotokollen om ændringen.
Art. bliver ændret. 19 i anlægsreglementet.
Se nyheder om nye sprog- og informationskrav i byggeriet
Se ændringsforordningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Rekrutteringsvirksomheder skal godkendes
Fra nytår indføres en ny godkendelsesordning for HR-virksomheder. Tidligere var der kun et krav om at registrere vikarbureauer.
Fra 1. januar 2024 skal alle virksomheder med ansatte i Norge søge om godkendelse hos det norske arbeidstilsyn. Kun rekrutteringsvirksomheder med en sådan tilladelse kan lovligt ansætte arbejdere.
Denne "forordning om rekrutteringsfirmaer" ændres hermed som "forordningen om rekrutteringsfirmaer".
Læs også: Rekrutteringsvirksomheder i Norge skal indhente tilladelse fra det norske arbeidstilsyn
Beskyttelsen mod seksuel chikane vil blive styrket
Fra 1. januar vil arbejdsmiljøloven præcisere, at beskyttelsen mod chikane også skal gælde for seksuel chikane.
Arbejdsmiljøloven siger i dag, at medarbejdere ikke kan blive udsat for chikane eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at den nuværende lovgivning også dækker seksuel chikane, kan en afklaring hjælpe virksomheder med at være mere opmærksomme på forebyggende foranstaltninger mod seksuel chikane på arbejdspladsen.
Ændring af arbejdsmiljølovens § 4-3.
Se nyheder om ændringer i lovene om seksuel chikane
Se lovbeslutningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Ret til fastansættelse efter tre års vikararbejde
Fra nytår har enhver, der har arbejdet i virksomheden midlertidigt i mere end tre år, ret til fastansættelse.
Tidligere krævede lovgivningen tre eller fire års vikaransættelse afhængig af vikaransættelsen. Efter ændringen er det ligegyldigt, hvad grundlaget for midlertidig ansættelse bliver. Efter tre års vikaransættelse vil medarbejderen stadig have ret til at blive fastansat.
Arbejdsmiljølovens §14-9 ændres.
Se lovbeslutningen, der beskriver reguleringsændringen (lovdata.no)
Adgangen til dispensationer for brug af ikke-godkendt løfteudstyr til personløft udgår
Løft af arbejdere skal som hovedregel ske med udstyr, der er godkendt til dette formål. Det norske arbejdstilsyn har hidtil haft en praksis med at imødekomme dispensationsansøgninger for brug af ikke-godkendt udstyr til at udføre arbejde, der er en del af virksomhedernes daglige aktiviteter. Denne praksis vil blive afbrudt i det nye år.
Derfor må arbejdsudstyr, der ikke er designet til at løfte mennesker, kun anvendes under visse forhold eller i nødsituationer. Fra nytår præciserer forordningsteksten, at nødløft kun kan udføres, når "løftet indebærer ringe fare, er kortvarigt og vedrører simple opgaver."
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre
Kilde: Det norske arbejdstilsyn
