Den 29. februar 2024 indgik de syv partier på Stortinget et pensionsforlig. Dette er ikke hverdagskost. Sidst Stortinget indgik et pensionsforlig var i 2005 og 2007.
Regning pension er forbundet med ændringer i aldersgrænserne for sociale bidrag, som gælder for personer, der modtager pension, garanterede livrenter og livrenter. Derudover indebærer pensionsafvikling at hæve den øvre alder for personer, der arbejder i staten, og øge mulighederne for individuel pensionsopsparing (IPS).
Aldersgrænsen stiger gradvist
Den nedre aldersgrænse for socialsikringspension er i øjeblikket 62 år. Denne aldersgrænse skal hæves gradvist. Forliget betyder, at personer, der er i 1972-gruppen og tidligst kan gå på pension, når de fylder 63 år, får udbetalt strabadser.
Ændringerne består i at hæve den øvre pensionsalder. Den almindelige pensionsalder er i øjeblikket 67 år. I fremtiden vil pensionsalderen stige med cirka et år pr. For dem, der er født i 1972, vil den være 68 år.
Læs også: Gør dig klar til sæsonen: Tilmeld din autocamper, motorcykel eller hobbybil
Kæmper for et anstændigt liv efter at have afsluttet din professionelle karriere
Som vi læser på NAVs hjemmeside, mener næsten halvdelen, at de får for lav pension. Derfor vil de fleste nok blive længere på arbejde, end de gerne vil.
I den nye NAV analyse undersøgt samfundets ønsker og forventninger til egen pension. Mere end halvdelen ønsker at stoppe med at arbejde i en alder af 62 eller tidligere, men tror, de bliver nødt til at arbejde længere. Omkring 20 procent af de adspurgte planlægger at arbejde indtil de fylder 70 år eller derover. Analysen er foretaget af Frøydis M. Bakken, Atle F. Bjørnstad og Espen S. Dahl i NAV Vidensafdeling.
– Et godt helbred er den vigtigste faktor for at arbejde længere, efterfulgt af økonomi og forskellige arbejdspladskarakteristika som f.eks. Arbejdsmiljø og begrænset arbejdsevne. Godt helbred folkepensioner vil derfor være en central forudsætning for succesen med et pensionssystem, hvor samfundet vil arbejde længere, siger Dahl.
Mange bekymrer sig om, hvorvidt de får en tilstrækkelig pension
I fremtiden bliver der færre i den arbejdsdygtige alder, og det vil stige antal pensionister. Nutidens pensionssystem bør stimulere en længere karriere gennem stærke arbejdsincitamenter. Den levealdertilpasning, der blev indført med pensionsreformen fra 2011, betyder, at yngre grupper må udskyde udrejsen liv professionelle i forhold til ældre, hvis de skal have lige høje pensioner. Takket være pensionsforliget indgået med Stortinget vinteren 2024, alder pension vil stige med væksten gennemsnitlig levetid.
Læs også: Fradragsvejledningen fra Skatteetaten kan være meget nyttig
Større usikkerhed blandt de yngste
De fleste pensionsundersøgelser var rettet mod personer, der nærmede sig pensionsalderen. I denne undersøgelse besluttede NAV at spørge hele den erhvervsaktive befolkning i alderen 30 til 60 år. - Det gjorde vi for at høre, hvad de unge synes om pension. Det er det, de yngste vil føle mest ændringer i pensionssystemet i forbindelse med pensionsreformen i 2011 og forhøjelsen af aldersgrænserne, siger Dahl.
Læs også: Tjek, hvordan din pension vil se ud
Halvdelen siger, at de selv sparer op til pension
– Næsten halvdelen af dem svarede på egen hånd sparer op til pension. Omkring 40 pct folk, der ikke mener, at pensioner er tilstrækkelige, siger, at de ikke sparer op til pension alene. Folk, der vurderer deres økonomi som god eller meget god (61 procent opsparing), sparer oftere end folk med gennemsnitlig eller dårligere økonomi (35 procent opsparing), siger Dahl.
Der er stor interesse for pension, men mange har ikke opgjort deres forventede pension
Du kan finde en pensionsberegner her HER .
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre
Kilde: NAV, Foto: pixabay
Læs også: Norsk Skattekontor: De første selvangivelser er sendt