Ipsos gennemførte en undersøgelse af tilliden til Ministeriet for Børn og Ligebehandling (Barnevernet) blandt immigranter. Resultaterne blev offentliggjort den 12. april. De viser, at den polske diaspora, som er den største gruppe af udlændinge, viser det laveste niveau af tillid til denne institution. Situationen er lidt bedre blandt andre indvandrergrupper.
Et bredere spektrum undersøgelse
Selvom intentionen med Ministeriet for Børn og Ligebehandling var at måle niveauet tillid til denne institution blandt indvandrere blev der også indhentet andre statistiske data vedrørende nationale minoriteter i Norge. Spørgeskemaet skulle udfylde sektioner relateret til den aktuelle nationale situation, som gjorde det muligt at bestemme arbejdsløsheden blandt specifikke grupper. Derudover kunne svar gives på modersmålet eller norsk, hvilket indikerede niveauet af viden og evne til at bruge sidstnævnte.
Polakker er de mindst tillidsfulde
Undersøgelsesresultaterne viser tydeligt - kun 28 procent af polakkerne erklærede, at de stoler på Barnevernet. Situationen er lidt bedre for somalieres tilfælde, men også blandt dem erklærede kun 30 procent af befolkningen tillid til denne institution. Meget flere irakere og pakistanere erklærede tillid - 40 procent af befolkningen angav, at de stolede på denne institution. Til gengæld vurderer mere end halvdelen af vietnameserne Barnevernet positivt. Det nyder dog det bedste ry blandt bosniakker - hele 68 procent af repræsentanterne for dette mindretal erklærer, at de har tillid til Ministeriet for Børn og Ligebehandling.
Årsager til lav tillid
Forskerne ledte også efter et svar på spørgsmålet, hvorfor Barnevernet ikke nyder en høj grad af tillid blandt nogle minoriteter. For polakkernes tilfælde kan en af årsagerne være, at de har opholdt sig i Norge som immigranter i relativt kort tid. Det anslås, at den polske diaspora begyndte at dannes i kongeriget for kun omkring 7,5 år siden. Til sammenligning har vietnameserne været der i 25 år.
Dårlige sprogkundskaber
Det korte ophold hænger også sammen med dårligt kendskab til det norske sprog. Det tyder på, at 70 pct Polakker foretrak at udfylde undersøgelsen på deres modersmål, og 8 ud af 10 angav problemer med at lære norsk. Dårligt kendskab til det kan resultere i lav bevidsthed hos polakker om kompetencerne og principperne for Barnevernets aktiviteter. Som internetbrugere påpeger, er der mange urbane legender om denne institutions uberettigede fjernelse af børn. Det er dog værd at nævne, at de ikke har meget med sandheden at gøre. Polakkernes mistillid kan også skyldes, at funktionskonceptet for Ministeriet for Børn og Ligebehandling er helt nyt for dem.
Hjælp – hovedhensigten med Barnevernet
Barnevernet-repræsentanter er opmærksomme på de kontroverser og myter, der er opstået omkring denne institution. Dets medarbejdere erklærer dog, at de altid ønsker at hjælpe under deres interventioner. Det er ikke deres hensigt at splitte familier op, selvom det i vid udstrækning hævdes andet. Af denne grund blev initiativet "Etnisk Barnevernet" oprettet. Dens mål er at varme forholdet mellem immigrantsamfundet og institutionen.
