Foto: Johannes Jansson/norden.org
Undersøgelsen foretaget af Sentio på opfordring fra den norske avis Klassekampen er overraskende med sine resultater. Den viser, at hvis den nordiske union blev skabt, ville næsten halvdelen af svenskerne og danskerne foretrække at være en del af den frem for EU. En sådan organisation vil omfatte følgende lande: Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island.
Over 1000 personer blev interviewet
Sentio gennemførte en undersøgelse af en repræsentativ gruppe på 1000 personer, der er statsborgere i Sverige og Danmark. Et enkelt spørgsmål blev stillet: "Foretrækker du, at dit land forbliver i EU?" og "Foretrækker du en nordisk union, som dit land vil tilhøre?" Svarene er overraskende - næsten halvdelen af de adspurgte ville foretrække at forlade EU.
Undersøgelsesresultater
Som det viser sig, foretrækker over 47 % af svenskerne at etablere en nordisk union. 45 % af danskerne afgav også en sådan erklæring. 32 % af svenskerne og 36 % af danskerne gik dog ind for at blive i EU. Resten havde ingen mening om dette emne.
Nordisk Union – hvordan ville det se ud?
Den Nordiske Union ville bestå af følgende lande: Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island. Det vil også omfatte følgende selvstændige territorier: Åland, Grønland og Færøerne. En sådan organisation ville udgøre den 10. verdensmagt, og dens BNP ville overstige økonomierne i lande som bl.a. Indien, Rusland eller Canada. Konceptet blev foreslået af den svenske historiker Gunnar Wetterberg. Som det viser sig, er emnet stadig aktuelt og seriøst overvejet af de skandinaviske lande.
Først Kora, så Tomasz Stańko. En bestemt fase af musikken er afsluttet >>>
En lignende fagforening har allerede eksisteret
Den Nordiske Union ville have én leder - Dronning Margaret. Hendes figur forbinder symbolsk denne organisation med den middelalderlige Kalmarunion. Den lokale skabelse varede i lidt over hundrede år, men den faldt fra hinanden som følge af udbruddet af blodige borgerkrige. Efterfølgende forsøg på at genforene de skandinaviske lande lykkedes ikke, og både eksterne og interne faktorer stod i vejen.
Nordisk Union – fordele
Fordelene ved Den Nordiske Union vil primært være de associerede landes øgede betydning på den internationale arena. De ville have en fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Eventuelle tvister, der opstår på arbejdsmarkedet, vil også blive løst på forbundsniveau. EU-repræsentanter ville formentlig få en plads i et stadig vigtigere organ, såsom G20-topmødet. Chancerne for at løse problemet med at udforske naturlige aflejringer i Arktis ville også øges. I øjeblikket konkurrerer Norge, Grønland og Danmark om adgang til dem med magter som Rusland og Canada.
Vaccinationer i Norge – guide >>>
Nordisk Union – ulemper
Denne løsning har dog sine ulemper. Den første udfordring ville være kompetencefordelingen blandt medlemmerne af denne organisation, samt valget af placeringen af dens hovedstad. Etableringen af hovedsproget er også fortsat et stridsspørgsmål. At kopiere systemet fra EU synes ikke at være økonomisk berettiget - i hvert fald på grund af omkostningerne til nødvendige oversættelser.
Fald i antallet af turister i Lofoten >>>
Spørgsmålet om opfyldelse af forpligtelser over for NATO og EU er også et væsentligt problem - især da ikke alle medlemmer af Nordisk Union ville være medlemmer af ovennævnte organisationer. Et andet problematisk spørgsmål er koordineringen af udenrigspolitikken og etableringen af en fælles valuta.
Utopi eller fremtiden?
Den Nordiske Union er et attraktivt alternativ til den bureaukratiske EU. Det ville blive skabt af lande, der har en høj BNP-vækst. De associerede lande ville få større betydning på den internationale arena og ville sandsynligvis også få en plads i G20. De ovennævnte problemer hæmmer imidlertid i væsentlig grad oprettelsen af en sådan organisation. Der er en række problematiske områder, som kræver systemiske løsninger. Derfor, hvis potentielle medlemmer af Nordisk Union virkelig ønsker at skabe en sådan organisation, skal de tage de nødvendige handlinger i dag. Intet er umuligt - det er tilstrækkeligt at nævne det faktum, at efter Anden Verdenskrig var der ingen, der troede på oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab.
