Et historisk og rekordstort bidrag Norge videre til udvikling og Faq humanitære. Et vigtigt bidrag til internationalt samarbejde i kampen mod COVID-19
I 2020 nåede norsk bistand et rekordhøjt niveau på 39,5 milliarder NOK, hvilket repræsenterer 1,11 % af bruttonationalindkomsten.
– Procentmålet er vigtig en måde at motivere flere lande til at være mere aktive i udviklingsbistanden, og det er vigtigt at sikre langsigtet, at vi når de mål, vi har sat os. Da vi er i en pandemi, er Norges bidrag vigtigere end nogensinde, siger minister Dag-Inge Ulstein.
Seksten af de tredive DAC-medlemmer øgede deres bistand i 2020
Norges historiske bidrag blev præsenteret, da foreløbige data om embedsmanden udviklingssamarbejde (ODA) for 2020 blev offentliggjort af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). OECD Development Committee (DAC) er ansvarlig for præsentationen. Seksten af de tredive DAC-medlemmer øgede deres bistand i 2020 i forhold til 2019. Norge er af OECD opført som et af de lande med den højeste vækst.
Vi er ikke sikre, før alle er i sikkerhed
– Vi har lært én ting under denne krise; Vi er ikke sikre, før alle er i sikkerhed. Og selvom corona-pandemien rammer os alle, så rammer den ikke alle lige meget. Endnu en gang er det de fattigste og mest udsatte, der lider mest. At vi har øget udviklingsbistanden i dette år, som var et kriseår, handler om, hvordan yde det største bidrag til livet mennesker, der er blevet ramt af flere andre kriser ud over pandemien, siger Ulstein.
Humanitær bistand i 2020 gik hovedsageligt til FN, Røde Kors-bevægelsen og norske humanitære organisationer
Efter at have taget højde for inflation og valutakursudsving steg den norske bistand med 8,4 %. i 2019-2020. Denne stigning forklares blandt andet af: øget sundhedshjælp. Andre lande, der registrerede vækst i 2020, var Ungarn (+35,8%), Sverige (+17,1%), Slovakiet (+16,3%), Tyskland (+13,7%), Frankrig (+10,9%), Schweiz (+8,8%). Finland (+8,1 procent), Island (+7,8 procent) og Canada (+7,7 procent. Humanitær bistand i 2020 på 5,5 milliarder NOK gik hovedsageligt til FN, Røde Kors-bevægelsen og norske organisationers humanitære bistand. Syrien og nabolandene Yemen og Sydsudan var blandt de lande, der modtog den største norske humanitære bistand sidste år.
I vores humanitære aktiviteter prioriterer vi blandt andet beskyttelse af civile
-Fælles for lande, der modtager stor humanitær bistand fra Norge, er, at de humanitære behov er store og voksende. Situationen er kun blevet vanskeligere, direkte eller indirekte, på grund af Covid-19-pandemien. I vores humanitære indsats omfatter vores prioriteter beskyttelse af civile og bekæmpelse af udbredt fødevareusikkerhed. I mange krisesituationer er arbejdsforholdene i øjeblikket meget krævende for humanitære aktører. Derfor var Norges humanitære indsats vigtigere end nogensinde, ikke mindst fordi vi som donorer kunne udvise stor fleksibilitet, siger udenrigsminister Ine Eriksen Søreide.
Udviklingslandene, især de fattigste lande, var mindre parate til at håndtere de negative konsekvenser af pandemien
Norge er et af de få donorlande, der opfylder FN's mål om 0,7 % af bruttonationalindkomsten til offentlig bistand. I 2020 nåede seks DAC-lande dette mål, herunder Norge. De øvrige lande er Danmark, Luxembourg, Storbritannien, Sverige og Tyskland.
- Da pandemien ramte, skabte rige lande som Norge krisepakker til erhvervslivet og brugte store summer på at sikre, at mennesker og institutioner kunne klare konsekvenserne af den økonomiske afmatning. Udviklingslandene, især de fattigste lande, var mindre parate til at håndtere de negative konsekvenser af pandemien. De blev ramt af reduceret handel og turisme, begrænsede medarbejderoverførsler til udlandet og kapitalflugt til rige lande. Konsekvenserne er nu synlige, siger Ulstein.
Norge har arbejdet aktivt for at skaffe flere ressourcer til internationalt samarbejde mod COVID-19
En vigtig forklaring på øget udviklingsbistand Norge er dets bidrag til internationalt samarbejde i kampen mod COVID-19. En stor del af den internationale samarbejdsindsats mod COVID-19 og konsekvenserne af pandemien i udviklingslandene bliver rettet gennem multilaterale organisationer.
– Norge har arbejdet aktivt for at kunne give flere midler til internationalt samarbejde mod COVID-19. Gennem vores bidrag til Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Gavi- og Cepi-vaccinealliancen, støtter vi arbejdet med udvikling og distribution af COVID-19-vacciner, foruden andre essentielle vacciner. Global sundhed har været kernen i norsk udviklingspolitik i over tyve år. Det er i alles interesse at sikre, at testudstyr, medicin og vacciner er tilgængelige for alle. Og så skal sundhedsvæsenet også fungere, siger Ulstein.
Nedlukningen af samfund under pandemien reducerer de fattige landes indkomstmuligheder
-Norsk bistand er nyttig. Nedlukningen af samfund under pandemien reducerer også indkomstmulighederne for fattige lande. Samtidig med at indkomsterne falder, vokser behovet for sundhedsressourcer, uddannelse og mad på bordet til de mest udsatte, siger Ulstein.
