WILANÓW PLADS. Siden 2004 har Norge betalt over 59 milliarder NOK til EØS-aftalen, midlerne blev blandt andet brugt til renovering af historiske bygninger i Polen.
Nu venter svære nye forhandlinger med EU om prisen på EØS-aftalen.
Paladset i Wilanów er imponerende stort. Barokslottet var kong Johannes III af Polens sommerslot. Ved hjælp af norske penge blev paladset renoveret.
Siden 2004 har Polen modtaget over 19 milliarder NOK i EØS-midler.
Det er de penge, Norge betaler EU for at deltage i det indre marked i Europa. Polen modtager flest penge af alle lande, der er berettiget til at modtage penge.
– Turister kommer for at se Polens historie. Takket være EØS-midler tog vi det første skridt, siger Maciej Balaz, kurator for Wilanów-museet.
Han tegner, snakker og viser slottet og haven. I årenes løb blev slottet renoveret, både med midler fra Norge og polske budgetter. Haven omkring slottet er meget populær om aftenen på grund af dens mange lysskulpturer.
Wilanów-paladset modtog i alt over 38 fra Norge millioner kroner, med start i 2007. Pengene er et eksempel på, hvad den såkaldte "EØS-kvote" går til. Listen over, hvor pengene går hen i Polen, er lang. Der er projekter inden for kunst, kultur, retfærdighed og uddannelse.
En kæmpe investering
I Wilanów-paladset blev disse penge blandt andet brugt til at bygge: en pavillon til opbevaring af originale skulpturer. Slottets facade er rigt dekoreret med skulpturer. Kopier hænger i slottet for ikke at udsætte originalerne for ødelæggelse.
– Den blev repareret mange gange som følge af destruktive processer – siger Eryk Bunsch og viser en af de originale kvindeskulpturer.
En nødvendig betingelse for, at Wilanów og andre personer kan modtage penge fra EØS, er samarbejde med Norge. Museet deltager blandt andet i projektet om kulturarv for nye generationer, der ledes af NTNU.
Norge genforhandler prisen på EØS-aftalen med EU. Siden 1994 har Norge været med til at udjævne økonomiske og sociale forskelle i EU.
Siden 2004 har Norge ydet støtte på to måder. Norsk program og program med Island og Liechtenstein, herunder EØS-midler. Norge betaler størstedelen af EØS-midlerne, hele 98 %. Resten betales af EØS-partnerne Island og Liechtenstein. Norges bidrag er gennem årene steget markant.
Mellem 2004 og 2009 betalte Norge godt 13 mia. NOK
2009-2014 nummer ta steget til over 18 milliarder NOK
Om år 2014-2021 steg det samlede til 28 mia.
EØS-aftalen giver Norge adgang til EU's indre marked på lige vilkår med virksomheder fra EU-medlemsstater.
Det giver nordmænd ret til at arbejde, studere og bo i andre EU-lande.
EØS-aftalen betyder, at Norge skal acceptere EU-love og -regler, hvis vi ikke nedlægger veto. Hidtil har Norge aldrig gjort brug af sin ret til at forbeholde sig noget EU-direktiv.
EØS-penge går ikke kun til renovering af slotte. De vil udjævne sociale og økonomiske uligheder i 15 EU-lande, alle i Østeuropa undtagen Portugal. Polen modtager næsten en tredjedel af EØS-midlerne, omkring 8,5 milliarder NOK i den nuværende periode.
- Norske penge er fonde, der virkelig hjælper os. Takket være dem kan vi opnå meget. Vi vil have mest muligt ud af pengene, siger Waldemar Buda, statssekretær i Udviklings- og Regionalpolitikministeriet i Polen.
– Stoppet støtten til Polen
Både Norge og EU har reduceret støtten til projekter, der er placeret i såkaldt LGBT-fri zoner. Omkring 100 kommuner, amter og regioner talte imod den såkaldte "LGBT-ideologi". Udtalelserne er symbolske, men de tjener blandt andet til at stoppe Dumaen. Undtagelsen er norsk støtte til civilsamfundet, organisationer, der for eksempel arbejder for retssikkerheden.
- Det er en meget problematisk situation. Dette er et initiativ fra små kommuner. Det er ikke noget, der er defineret ved lov, det er snarere et udsagn. Udover disse erklæringer sker der ikke noget i disse kommuner, hvilket betyder, at LGBT-personer ikke bliver diskrimineret - siger udenrigsminister Buda.
Forhandlinger om den nye overenskomst
Der forventes vanskelige forhandlinger med EU om den nye EØS-fondsaftale. EU har blandt andet brug for penge til at lukke det budgetgab, som Storbritannien har efterladt.
Norge har allerede etableret en forhandlingsdelegation ledet af den norske EU-ambassadør i Bruxelles. Flere partier, heriblandt Centerpartiet og SF, kritiserer EØS-aftalen. Efter Brexit blev begge sider enige om at undersøge alternativer til EØS.
Forhandlinger med EU starter i foråret eller efteråret. Dette bestemmes af situationen for den allestedsnærværende pandemi. Meget tyder på, at pengene i højere grad vil blive afsat til klimaindsats. LO og NHO skriver i et fælles brev til regeringen, at en større del af EØS-midlerne bør afsættes til projekter, der bidrager til en retfærdig omstrukturering under den grønne omstilling.
Wilanów-museet ønsker nye penge fra Norge og sender gerne deres forslag i en mere klimavenlig retning.
