Der er flere grunde til, at elektricitet i øjeblikket er ekstremt dyrt i de sydlige dele af landet. For det første har de europæiske energimarkeder længe været i en usædvanlig situation, som er blevet mere akut efter Ruslands militære angreb på Ukraine. Fra efteråret 2021 stod Europa også over for rekordhøje priser på kul, gas og CO2-kvoter. Og da Norge er en del af det europæiske energimarked, er vi påvirket af situationen i Europa.

Derudover er den norske energiforsyning afhængig af vejret, og vi er vant til, at energipriserne ændrer sig med vejrforholdene. Sidste års tørre efterår bidrog til højere elpriser i nogle dele af landet. Samtidig var tilstrømningen til magasiner lavere end normalt, hvilket bidrog til lav reservoirfyldning især i den sydlige del af Norge. Dette bidrager også til stigningen i elprisen. I Midt- og Nordnorge anses strømsituationen for normal.

Hvad gør regeringen for at hjælpe folk, der kæmper med elpriserne?

Norske husholdninger kan være sikre på, at regeringen vil indføre tiltag for at reducere omkostningerne, hvis høje elpriser forbliver høje. Allerede i december indførte regeringen et midlertidigt støtteprogram til husholdningerne til el. Staten dækker en del af omkostningerne, når den gennemsnitlige elpris overstiger øre 70 per kilowatttime. Erstatningsniveauet blev for første gang forhøjet fra 55 til 80 procent fra januar 2022 inklusive. Dette vil så blive øget til 90 procent i oktober, november og december 2022. Eltilskudsprogrammet er blevet forlænget til marts 2023 med en anslået udgift på cirka 23 milliarder NOK. En lignende ordning blev også oprettet for frivillige organisationer og landbrug. Derudover forhøjede regeringen boligstøtten.

Hvorfor indfører regeringen ikke en maksimal elpris?

Regeringen overvejer en række foreslåede tiltag, såsom en maksimal elpris. Samtidig er regeringen klar over, at et sådant forslag har mange ulemper.

Et prisloft kan for eksempel reducere værdien af ​​vandbesparelser i kraftværksmagasiner. Dette kan igen underminere forsyningssikkerheden og øge sandsynligheden for perioder med strømrationering.

Vi har brug for langsigtede, bæredygtige løsninger på elmarkedet, og regeringen vil facilitere et bedre udbud af fastpriskontrakter, der kan give økonomisk forudsigelighed for nødlidende, ligesom fastforrentede udlånskontrakter. Det bliver vigtigt for både husholdninger og virksomheder.

Skyldes de høje priser nye udenlandskabler?

Nye udenlandskabler giver os større energisikkerhed, men betyder også, at vi er mere forbundet med markedet i Europa. Den øgede transmissionskapacitet gør de norske energipriser mere påvirket af forholdene på det europæiske energimarked. Især situationen i 2021 og 2022 har drevet væksten energipriserne i det sydlige Norge, hvor der er transmissionskabler til europæiske lande.

Læs også: Historien om norsk olie på 5 minutter

Regeringen er i øjeblikket i gang med en grundig gennemgang af energisituationen det seneste år. Vi kigger blandt andet på: hvordan energieksport fra Norge påvirker forsyningssikkerheden og elpriserne, og hvilke tiltag der tages for at undgå, at lignende situationer gentager sig. Samtidig meddelte regeringen, at vi ikke vil bygge nye kabler i udlandet i denne periode.

Både Europa og Norge har store planer om at udvikle ureguleret vedvarende energi i de kommende år.

Hvorfor fortsætter vi med at eksportere strøm til udlandet, når vi har så lidt af det i det sydlige Norge?

Både olie- og energiministeren og direktøren for NVE har klart kommunikeret energiproducenterne forventningen om, at de sparer på vandet, så vi har energi nok til vinteren. Det er dog ikke al energi, der kan spares i reservoirer til vinteren. For eksempel har vi i Norge mange elvekraftværker, der skal producere, når der er meget vand i åen, for eksempel fra nedbør eller fra snesmeltning, der sker om sommeren. I dag foregår energiproduktion og -eksport i høj grad fra kraftværker, som ikke kan lagre vand til senere brug. Når energiforbruget nogle steder er lavt, fx om sommeren, skal overskydende energi sendes til andre områder i landet eller udlandet.

Kan vi stoppe med at sælge elektricitet til Europa?

Regeringen vurderer i øjeblikket løbende behovet for tiltag frem mod vinteren. I Norge er vi normalt selvforsynende med hensyn til strøm, men denne adgang varierer afhængigt af nedbør og temperaturer. I Norge er vi også afhængige af evnen til at importere energi fra nabolandene. Dette sker, når der er lidt vand i tankene eller på tidspunkter af året, hvor forbruget er meget højt. Derfor er det vigtigt at opretholde energisamarbejdet med andre lande.

I de seneste uger har vi haft eksport, mens situationen i første halvdel af maj var den modsatte. Så importerede vi mere, end vi eksporterede. Derfor er det værd at sikre vores vejrafhængige energiforsyninger med adgang til energi fra andre lande. Norge har haft valutakapacitet siden 60'erne.

Kunne der være elrationering i det sydlige Norge til vinteren?

I det sydlige Norge vurderes sandsynligheden for energirationering denne vinter at være lav. Ikke desto mindre er det vigtigt, at forsyningssikkerheden tages alvorligt, hvorfor energimyndigheder og Statnett følger udviklingen nøje. Norges Vandressource- og Energidirektorat (NVE) har bedt Statnett om at undersøge foranstaltninger, der anvendes i højspændingssituationer, og gennemgå beredskabsplaner.

Derudover bad olie- og energiministeren NVE om at lave et indberetningssystem for store vandkraftproducenter i det sydlige Norge. Det er planen, at producenterne ugentligt skal rapportere, hvordan de bruger vandreservoirer. Vi har brug for et bedre overblik over den regulerede elproduktion, så vi løbende kan vurdere, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre forsyningssikkerheden i det sydlige Norge over den kommende vinter og forår.

Vi kan ikke reducere risikoen for rationering til nul, men disse tiltag vil hjælpe os med at sikre, at vi er så rustet som muligt til vinteren. I Midt- og Nordnorge anses strømsituationen for normal.

Bliver strømsituationen "normal" igen?

Regeringen er bekymret for, at adgang til store mængder vedvarende energi skal være gavnlig i fremtiden mennesker og industri i Norge. I den nuværende situation er det vigtigt, at vi både har et kort og langt perspektiv i energipolitikken. Vi gør, hvad vi kan her og nu for at sikre forsyningssikkerheden og hjælpe husstandene med at få hjælp til at klare ekstremt høje elpriser. Samtidig analyserer vi nøje strømforsyningssituationen det seneste år. Vi kigger blandt andet på: hvordan energieksport fra Norge påvirker forsyningssikkerheden og elpriserne. Vi arbejder på handlinger for at undgå gentagelse af lignende vanskelige situationer. Vi overvejer også mere permanente tiltag for at mindske sårbarheden over for høje elpriser.

I Norge bruger vi mere og mere strøm. Vi skal udvikle strømforsyningen på en sådan måde, at husholdninger og industri har sikkerhed for adgang til den energi, de har brug for, også på længere sigt. Så skal vi også bygge mere kapacitet og blandt andet har vi tilføjet en serie til den store udvikling af havvindenergi.

Det er nok ikke alle de spørgsmål og svar, som vi kunne få svar på vedrørende energisituationen. Den vigtigste af dem er stadig ubesvaret, og det er: Hvornår bliver det billigere?

Kilde: regjeringen

Læs og find ud af mere: Inflation og højere renter vil bremse væksten i norsk økonomi