Der blev igen afholdt valg (skolevalg) i norske skoler. Systemet til at organisere skolevalg har været på plads siden 1989. Siden da afholdes skolevalg hvert andet år i forbindelse med almindelige valg.
Skolevalg er en del af demokratiundervisningen i norske skoler. Skolevalg, skoledebatter og valgsteder skal give eleverne oplevelsen af at være en aktiv medborger i et demokrati. Eleverne skal øve sig på kritisk tænkning, lære at håndtere meningsforskelle og lære at respektere meningsforskelle.
Læs også: Millioner til at øge fuldtidsbeskæftigelsen
Dette er et vigtigt element i uddannelse
- Skolevalg er en vigtig del af undervisningen af eleverne om demokrati i skole. Takket være skolevalg har eleverne mulighed for at deltage i politiske diskussioner, lære om politiske tendenser og afgive deres egne stemmer. Det er vigtigere end selve resultatet, siger filialdirektør Bjørn Lescher-Nuland i Uddannelsesdirektoratet.
391 skoler tilmeldte sig årets skolevalg. Næsten 140 studerende stemte, og stemmeprocenten var på 000 %.
– Jeg er glad for, at så mange skoler bruger skolevalg som arena for at øge elevernes viden om demokrati. Her kan de opøve kritiske tænkningskompetencer, lære at håndtere meningsforskelle og respektere meningsforskelle, siger Lescher-Nuland.
Skolevalg blev afholdt i form af stemmeurnafstemning i lighed med almindelige valg.
Elevvalgsundersøgelse – data om unges holdninger
Efter valget kan eleverne deltage i en skolevalgsundersøgelse. Undersøgelsen giver indsigt i norske unges holdninger til politik og samfund.
– Det er unikke data, der stilles til rådighed for alle i anonymiseret form. Skolerne kan derfor selv bruge disse data i deres undervisningsplaner, siger filialdirektør Vigdis N. Kvalheim i Sikt.
På den måde kan eleverne forsøge sig med at være forskere og sammenligne deres egne resultater og svar med andre skoler. Derudover kan de sammenligne deres svar med resultaterne af en valgundersøgelse, der dækker hele befolkningen.
Her er resultatet af skolevalget for 2023.
FrP vokser fra 8,1 % i 2019 til 19,5 % i år, og har derfor den største fremgang af alle partier, med 11,4 point. procent
Fra Høyres 21,9 %, en stigning på 8,9 procentpoint.
AP trækker sig tilbage med 9,5 procentpoint fra 26,5 % til 17 % og er det parti, der taber flest stemmer i forhold til skolevalget i 2019.
MDG ser også et stort fald, fra 10,9 % til 3,8 %. Rødt trækker sig også tilbage fra 5 % til 2,7 %. Det samme gør sig gældende for Sp, som stiger fra 8,1 % til 6,0 %.
Venstre mister også nogle stemmer, men med et fald på kun 0,7 procentpoint ligger deres procentdel ganske stabilt på 9,4 %.
Af de partier, hvis støtte stiger med Høyre og FrP, SV ser en stigning på 1,3 procentpoint, fra 9,8 % til 11,1 %. KrF steg også en smule fra 2,3 % til 2,8 %.
Hvordan voksne vælgere vil stemme, afsløres snart, den 11. september.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre.
Kilde: Sikt
Læs også: Adam Bodnar – akademisk lærer, social aktivist. Besøg i Norge.
