– Norske skoler skal være et sted, hvor børn og unge kan udvikle sig i et trygt fællesskab. Lærerne i klasseværelset skal være sikre på, hvilket rum de har til at agere, når der opstår situationer, hvor eleverne risikerer at skade sig selv eller andre, siger undervisningsminister Tonje Brenna.

Den gældende uddannelseslov indeholder ikke evt regler vedr når en medarbejder fysisk kan gribe ind, også selvom der er tilfælde, hvor skolens personale bruger fysisk magt. Det har skabt usikkerhed, og der har været flere opfordringer til regulering af spørgsmålet. Derfor foreslår Undervisningsministeriet nye bestemmelser i lov om uddannelsessystemet og lov om ikke-folkeskoler.

- Vi foreslår lovbestemmelser, der vil tillade skolepersonale at gribe fysisk ind over for eleverne for at forhindre personskader eller betydelige skader på ejendom, siger Brenna.

Herudover foreslås bestemmelser om forebyggelse og dokumentations- og indberetningspligt, hvis der er behov for fysisk indgreb.

Læs også: Tjek, hvordan din pension vil se ud

Det vil styrke medarbejderes og studerendes retssikkerhed

Reglerne siger, at hvis man griber fysisk ind, skal det være hensigtsmæssigt at forebygge eller begrænse skader. Derudover skal den måde, du griber ind på, være så kortsigtet og skånsom som muligt. For eksempel kan en lærer fastholde eleverne for at bryde en kamp, ​​men grebet bør ikke være stærkere eller vare længere end nødvendigt for at forhindre skader. Enhver form for fysisk vold mod børn, der er strafbar, er strafbar.

– Klarere regler i sig selv vil ikke løse problemerne med forstyrrende adfærd i skolen. Men lovgivningen bliver en del af løsningen, fordi den vil styrke retssikkerheden for elever og ansatte i situationer, hvor fysisk indgreb er nødvendigt, siger Brenna.

Skolerne skal arbejde for at forebygge situationer

Skolerne har allerede en forpligtelse til at samarbejde forebyggende med skolesamfundet. Men fordi fysisk indgriben med elever er invasiv, mener Undervisningsministeriet, at der bør indføres en særskilt regel om forebyggelse.

Derfor foreslår ministeriet at stille krav om, at kommunen og kredsbestyrelsen fører tilsyn med den løbende og systematiske drift af skolen, så sådanne situationer ikke opstår.

God forebyggelse kræver, at skolen har et godt kendskab til eleverne og deres oplevelser i skolehverdagen.

– Fysisk indgriben bør være en sidste udvej, og jeg tror ikke, at nogen lærer vil finde sig selv i sådanne situationer. Nu skal skolelederen arbejde endnu mere systematisk med forebyggelse, siger Brenna.

Der er allerede flere tiltag på plads, som kan hjælpe skolerne med at skabe et trygt og godt skolemiljø. Det norske undervisningsdirektorat har også fået til opgave at vurdere, hvilke kompetencer skolerne skal forbedre på området. Elevernes skolemiljø og teamet omkring eleverne er også en vigtig del af arbejdet med den regeringsinitierede stortingsmelding om 5.-10.

Dokumentation vigtig for studerendes og ansattes retssikkerhed

Det foreslår ministeriet også skolen dokumenterede tilfælde af magtanvendelse fysisk, kort beskrivelse af situationen og elevens synspunkt.

– Dokumentation er vigtig for studerendes og ansattes retssikkerhed. Samtidig må dokumentationskrav i praksis ikke være for tidskrævende, siger Brenna.

Ministeriet mener, at dokumentationen bør indeholde tilstrækkelig information til, at rektor eller administrerende direktør, elevens forældre og kommunen eller amtskommunen kan forstå, hvad der er sket, og hvordan der blev brugt fysisk magt mod eleven.

Derudover skal enhver, der griber fysisk ind over for en elev, anmelde det til rektor. Rektor er forpligtet til at informere elevens forældre. Ved gentagne eller særligt alvorlige situationer skal kommunen eller distriktsrådet underrettes.

Flere tips kommer snart

Det er ikke muligt at løse alle enkeltsager i lovteksten. Reglerne skal derfor give mulighed for nogle skønsmæssige vurderinger. Ministeriet skal sørge for udarbejdelse af vejledningsmateriale om reglerne og relaterede spørgsmål.

- Min bekymring er, at skoleledere skal have tid og hjælp til at arbejde godt sammen med deres medarbejdere for at implementere dette godt. Derudover vil vi se på, hvordan reglerne fungerer i praksis, og vi er åbne over for ændringer over tid, siger Brenna.

Ansøgningen er allerede sendt i høring. Hvis de fysiske styrkebestemmelser vedtages af Stortinget, kan de efter planen 1. august 2024 træde i kraft samtidig med udkastet til ny uddannelseslov.

Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre. Tak skal du have.

Kilde: regjeringen

Læs også: Et stort omfang af ulovlig reklame for kosmetiske behandlinger blev opdaget