Otte ud af ti ukrainske flygtninge er tilfredse med Norge

Otte ud af ti ukrainske flygtninge, der deltog i et introduktionsprogram sidste år, finder det nyttigt. Deltagerne er særligt opmærksomme på norsk uddannelse og den måde, de bliver opfattet på af lærere, der deltager i programmet.

– Norske kommuner har gjort – og gør fortsat – en imponerende indsats for at imødekomme det store antal ukrainske flygtninge, som Norge måtte bosætte sig og integrere så hurtigt, siger Lisbeth Fransplass Røren, fungerende direktør i Direktoratet for Integration og Mangfoldighed (IMDi).

Gruppen af ​​ukrainske flygtninge, der deltog i undersøgelsen sidste efterår, adskilte sig fra de øvrige deltagere på tre områder; de deltog i introduktionsprogrammet i for kort tid.

Tilfredshed med programmer

I "National brugerundersøgelse blandt deltagere i det norske og samfundsfaglige introduktions- og træningsprogram", som IMDi gennemførte sidste efterår blandt over 6500 deltagere, blev både flygtninge fra Ukraine, såvel som andre flygtninge, er gennemgående meget tilfredse med programmet.

Resultaterne for 2022 viser, at de fleste deltagere har et godt forhold til deres programrådgiver. Der skal tildeles en programvejleder, som overvåger hver enkelt deltager i introduktionsprogrammet. Alle deltagere skal have deres egen rådgiver udpeget. 93 procent svarer, at denne person altid eller ofte behandler dem med respekt, og 84 pct oplever støtte, når han har brug for det.

Næsten alle respondenter svarer, at de bliver respekteret af læreren (98 %), og at de får hjælp fra læreren, når de har brug for det (95 %).

– For flygtninge, der kommer for at opleve modtagelsen i kommunerne som nyttig, er lærerig og respektfuld værdifuld for alle parter. Det motiverer også den videre udvikling af introduktionsprogrammet, siger Lisbeth Fransplass Røren.

Samarbejde og implementeringer med fokus på at få job.

Mange af dem, der kommer fra Ukraine, har en videregående uddannelse, men sproget er ofte en hindring for at finde et job. Syv ud af ti ukrainske flygtninge mener, at introduktionsprogrammets varighed er for kort til at lære norsk godt nok til at kvalificere sig til deltagelse på det norske arbejdsmarked.

IMDi ønsker at gøre det muligt for endnu flere at få erhvervserfaring gennem et introduktionsprogram. Flere kommuner er allerede i gang, og IMDi arrangerer lige nu regionale kompetenceopbygningsmøder, hvor kommuner kan lære af hinanden.

– Der er behov for mere jobrettet indhold i introduktionsprogrammet. Sprog er vigtigt, men det er vigtigt, at sprogtræning kombineres med arbejdsrettet indhold – så vi sammen bidrager til en hurtig overgang til arbejde. Tiden i programmet skal bruges bedst muligt, understreger konstitueret direktør Lisbeth Fransplass Røren.

Læs også: Ukrainske flygtninge har udvidet køreretten i Norge