Hvilke historier, følelser og HVEM gemmer sig bag kulisserne? Anna Sienkiewicz, produktionsleder i Cosmopolite Scene-klubben i Oslo, fortæller om ekstraordinære møder bag kulisserne, personlige og musikalske oplevelser. Det er en inspiration til at vække din passion for livet, baseret på nysgerrighed om verden, åbenhed og respekt.
NORSK TEKST NEDENFOR
Hvis du skulle afslutte denne sætning: Hvis musik ikke fandtes, så...
Anna Sienkiewicz:
— ...så ved jeg ikke, om jeg kunne leve på denne planet.
Kunne denne klub være placeret andre steder i verden?
Anna Sienkiewicz:
— Jeg tror, det kunne være i alle dele af verden, men på en måde blev det skabt her, i Oslo, ud fra et behov for at lede efter forskellige musikgenrer, for at præsentere mennesker og andre typer musik. Det er grundlagt af Miloud Guiderek, der blev født i Casablanca. Casablanca er og var en meget kosmopolitisk by bestående af mange kulturer. Det er sådan en smeltedigel. Altså en multikulturel blanding. Og han flyttede den ligesom til Oslo, men byggede den
det på norsk jord. Dette er noget originalt.
Cosmopolite – dette navn blev givet af Cosmopolites ven, franskmanden Jean-Claude, som så os på den måde. Det er relateret til kosmopolitisme, til plads til alle slags mennesker, at være åben over for forskellige kulturer, for impulser, til en anden verden. Uden at opdele mennesker i tradition eller religion. Dette er at være en kosmopolit, at være en person, der har det godt, uanset hvor han er, eller hvor i verden han er. Fordi han kender sine værdier og også accepterer andre. (…)
Musik er noget meget universelt, og det lærer os at forstå, også andre. For det er ikke noget, der kun tilhører ét folk eller én nation. Dette er dialog, i denne gode forståelse af ord. Dette er en udveksling af nogle universelle energier. Vi mærker det, og det hænger ikke nødvendigvis sammen med sproget. Musikere samarbejder på samme måde i mange lande, de rejser og kommer godt ud af det. Og publikum mærker også denne energi. Derfor er livekoncerter så vigtige, fordi de er korte fragmenter af vores oplevelser. Nu, i dette øjeblik, mens denne koncert foregår. (…)
Jeg hørte kun positive ord og erfaringer fra musikere, der talte meget om polske jazzmusikere. Eksempelvis Mulatu Astatke fra Etiopien, der er pioner inden for etnojazz og har samarbejdet meget med polske musikere. Han kan stadig nævne alle ved navn og efternavn på polsk. Jeg mødte en meget positiv holdning til Polen. Måske er det fordi, det hele skete i det kulturelle rum. Vi talte hovedsageligt om kultur, musik og film.
Anna Sienkiewicz, Mulatu Astatke & Miloud Guiderk. Foto: Ula Tarasiewicz
Jeg kom til Norge, da jeg var 25. Og det var mere en nysgerrighed om verden og kulturen. Norge forekom mig at være meget frit, åbent og samtidig lidt magisk. (...) Og jeg tror også, det var en tilfældighed i mit liv. Men da jeg kom til Norge, følte jeg, at jeg ville være her.
For mig er det også en meget personlig følelse, fordi jeg lærte denne klub at kende uden at arbejde der fra begyndelsen, boet i Oslo, som publikum. Jeg boede på Majorstua, hvor denne klub blev født, i Industrigata. Og jeg var til fantastiske jazzkoncerter med en gruppe venner fra Polen. Og mine venner kunne ikke tro, at sådanne ting skete, at jeg kunne gå fem minutter fra min gade og se Stanley Clarke, Jean Luc-Ponty, Joe Zawinul, Tito Puente. Fantastiske gigantiske kunstnere, der er legender.
Læs den første artikel i denne serie
Og først senere, da jeg begyndte at arbejde i 2004, så jeg, hvordan denne klub havde en solid base. Det er en kulturinstitution, meget veletableret i Oslo. (...) Hver koncert, eller de fleste af dem, var en personlig oplevelse for mig, for også at interagere med kunstnere og lære dem at kende privat er noget fantastisk - at jeg i det mindste kan udveksle et par ord med en, som jeg måske aldrig har haft med krydsede veje. Så det giver en masse, også at lære om mennesker, meget interessante mennesker.
'' – dette er 2. afsnit af miniserien af interviews "Polen i dine øjne, Norge i mine øjne". Klik og se hele afsnittet her:
NORSK TEKST
Cosmopolite Scene – set fra andre siden af scenen
Hvilke historikere, følelser og HVEM som skjuler sig i kulissene? Anna Sienkiewicz, produktionsleder ved Cosmopolite Scene i Oslo, fortæller om sine fantastiske møder på den anden side af scenen, samt om hendes storemusikkoplevelser. Det inspirerer til at leve ud af lidenskab og forstå omverden med nysgerrighed og åbenhed.
Fuldfør følgende sætning med egne ord: Haddemusikken eksisterer ikke, så…
Anna Sienkiewicz:
— …vet jeg ikke om jeg kunne leve på denne planeten.
Kunne denne clubben ligget hvor som helst i verden?
Anna Sienkiewicz:
— Ja, den kunne nok det, men den blev etableret her, og Oslo. Drivkraften er at lete efter forskellige musiksangere, finde frem til og præsentere forskellige stile og udøvere. Den er oprettet af Miloud Guiderk, som blev født i Casablanca. Casablanca er og har været en meget kosmopolitisk, flerkulturell by. Man kan kalde den enkulturelle smeltedigel, altså en multikulturell blanding. Og Miloud har ligesom overført dette til Oslo, men bygget det oppe på et norsk grundlag. Det er noget originalt.
Cosmopolite – dette navn blev foreslått for os af vores franske venn, Jean-Claude, som sa at det er sådan han ser oss. Det er knyttet til cosmopolitanism. Det er da et spildt for alle typer mennesker, for gjensidig åbenhed mellemkulturer, for impulser fra omverdenen, for en mangfoldig verden, uden at man deler folk i grupper ud fra tradition og religion. Det å være kosmopolitt betyder at have det bra overalt i verden, fordi man kender sine verdier, men også er åben for andre verdier. (…)
Musik er noget meget universelt og dette lærer os at forstå, også andre mennesker. For det er ikke noget som bare enkeltmennesker har et ejerskab til, eller bare én nasjon. Dette er nemlig dialog, og positiv forstand. Udveksling af en god energi, universell energi. Vi fornemmer det og det er ikke knyttet til sproget. (…) Ogmusikere samarbejder også i mange land, de rejser og får en meget god dialog. Og denne energi føler også publikum. Det er derfor konserter live er så vigtige, fordi det er bittesmå smuler af følelser, oplevelser, som opstår her og nå, i det øjeblikkelige konserten er i gang. (…)
Jeg har kun hørt positive historiker,musikere jeg har truffet sier bare pene ting om de polskemusikerne. Jeg kan nevne Mulatu Astatke fra Etiopia, som er pioneer inden for ethno-jazz, og som har samarbejdet med mange polskemusikere. Han greier, til dags dato, at nevne alle de polskemusikerne ved deres polske navn og efternavn. Jeg har bare oplevet en meget positiv holdning til Polen. Måske fordi alle de mødene er sket i det kulturelle univers. Vi har først og fremst snakket omkultur,musikk og film.
Jeg kom til Norge, da jeg var 25 år, og det var hovedsageligt af nysgerrighed på verden og kultur. Norge virkede for meget så fritt og åbent, biznessant, og samtidig lidt magisk. (…) Og jeg tenker at det alligevel også var tilfeldig i mit liv. Men da jeg kom til Norge, så følte jeg at jeg vil være her.
Det er også meget personligt for mig, for jeg blev kendt med denne kuliben ikke gennem job, men som almindelige beboere i Oslo, fra publikumsperspektiv. For jeg bodde på Majorstua, hvor denne kuliben blev oprettet, i Industrigata. Og jeg har været på fantastiske jazzkonserter sammen med en gjeng venner. Mine bekjente kunne nesten ikke tro at man kan være så heldig at kunne se Stanley Clark, Jean Luc-Ponty, Tito Puente og andre rettrunt hjørnet, 5 minutters gange hjemmefra! Det var utrolige kunstnere, gigantarister, som i dag er legender.
Og senere, da jeg begyndte at arbejde på Cosmopolite fra 2004, fik jeg sat hvor solid base denne kuliben har. Den er enkulturinstitution, meget bra etableret i Oslo. (…) Nesten hver koncert, eller de fleste, har været en meget personlig oplevelse for mig. Fordi selve samværet med kunstnere,
det er blevet kendt med dem på den private planet er fantastisk. Det at du kan veksle nogen ord med nogen du ellers aldrig kunne have truffet, fordi vores veier aldrig ville krydse hinanden andre steder i verden. Sådan får man også meget indsigt i andre mennesker, som er meget spændende at blive kendt med.
“Cosmopolite Scene – set fra den andre siden af scenen” – det er den 2. episoden i mini-intervjuserien “Polen i dine øjne, Norge i mine øjne”. Klik og se episoden af hende: https://youtu.be/2twbmagiDqE
