Som Norges Statistik (SSB) skriver, betyder den seneste tids usædvanligt store svækkelse af kronen, at der vil gå længere tid, før inflationen falder til inflationsmålet. Konsekvensen er endnu et år med fald i reallønnen og yderligere to rentestigninger.
Den svage krone har i øjeblikket stor indflydelse på norsk økonomi. I 2022 kostede en euro mellem 9,40 og 10,60 NOK. I begyndelsen af juni i år var prisen 11,90 NOK for én euro. SSBs prognoser forudsætter uændrede valutakurser i fremtiden, hvilket betyder en rekordsvækkelse af kronen i år.
Selvom inflationen målt ved forbrugerprisindekset (CPI) er faldet efter toppen i oktober sidste år, betyder den stadig svagere krone, at det vil tage længere tid end tidligere forventet at bringe inflationen ned på inflationsmålet.
– En svag krone gør inflationen mere ubarmhjertig. Importerede varer bliver dyrere og er med til at holde inflationen høj i længere tid, siger forsker Thomas von Brasch.
Nye prognoser fra Statistisk sentralbyrå anslår, at CPI-væksten i gennemsnit vil være 5,6 %. i 2023. Det er 0,6 procentpoint mere end i den forrige prognoserapport i marts. KPI korrigeret for afgiftsændringer og eksklusive energiprodukter er estimeret til 6,0 %.
– I år forudsætter vi en årlig lønstigning på 5,3 pct. Med en forventet inflation på 5,6 pct. det betyder, at reallønnen også falder noget i år, siger Thomas von Braschi minder om, at der næsten ikke har været nogen stigning i reallønnen siden 2015.
Inflationen målt ved nationalregnskabets deflator for husholdningernes forbrug, som inkluderer stigninger i priserne på varer købt i udlandet, skønnes at stige med knap 7 %. i 2023. Det indikerer retningen for yderligere fald i reallønnen.
Rentespidsen 3,75 pct. dette efterår
Indvirkningen af kronedevalueringen på inflationen betyder, at Norges Bank sandsynligvis vil hæve sin styringsrente yderligere fra det nuværende niveau på 3,25 %.
– Vi vurderer, at centralbanken hæver renten med 0,25 point både i juni og september. procent, så toprenten bliver 3,75 procent i efteråret. – siger Thomas von Brasch.
Væksten i norsk økonomi er aftaget noget hidtil i år, men fastlandsnorges BNP er tæt på, hvad Norges Statistik vurderer trendniveauer. Denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år med en årlig vækst på ca. 1,7 %.
I sidste ende vil både højere renter og aftagende prisvækst i udlandet være med til at begrænse væksten priser i Norge. Inflationen vil ifølge beregninger falde til 2024 % i 3,0, og i 2026 nærmer den sig inflationsmålet på 2 %.
Den gradvise stigning i ledigheden betyder også, at der allerede i 2024 kan blive plads til at sætte grundrenten ned.
– Hvis der ikke kommer yderligere forstyrrelser i økonomien i fremtiden, vil vi endelig se en stigning i reallønnen i 2024 – siger Thomas von Brasch.
Læs også: Kan du vinde meget ved at skifte bank?
Økonomisk politik
– Rekordslået svag korunakurs sætter dele af Norges økonomiske politik på prøve, advarer Thomas von Brasch.
Når lønsomheden i nogle fronterhverv bliver højere som følge af en svagere kronekurs, kan det bidrage til øget løn- og prispres, hvis dette hurtigt afspejler sig i højere lønvækst.
Manøvrerummet i finanspolitikken øges desuden af oliefondens højere værdi målt i norske kroner.
Af kortsigtede politiske årsager kan det være fristende at øge brugen af oliepenge markant i de kommende år, siger von Brasch.
Men hvis kronen forbliver på sit nuværende niveau, som SSBs prognoser forudsætter, vil både finanspolitikken og parter i det professionelle liv højst sandsynligt tilpasse sig den svækkede krone inden for få år.
Gradvist stigende arbejdsløshed
For et år siden var ledigheden cirka 3,1 procent, mens den i de seneste måneder var cirka 3,5 procent. Set i et konjunkturperspektiv er dette stadig relativt lidt.
- Det høje pres på arbejdsmarkedet ser ud til at aftage en smule. Vores beregninger viser, at ledigheden gradvist vil stige i de kommende år til cirka 4 %. i 2025 – siger Thomas von Brasch.
Lavere fald i boligpriserne end tidligere estimeret
Huspriserne i 2023 steg mere end forventet. Eiendom Norges månedlige husprisindeks viser, at priserne på brugte huse er fortsat med at stige et godt stykke efter sidste efterårs prisfald på trods af hyppige stigninger i realkreditrenterne det seneste år.
- Vi forventer, at højere renter og lavere disponibel realindkomst vil være med til at sænke boligpriserne ved udgangen af året, så de gennemsnitlige årlige boligpriser vil falde med omkring halvanden procent, siger Thomas von Brasch.
Svag forbrugsvækst i år
Husholdningernes forbrug, der udgør omkring halvdelen af fastlandsnorges BNP, voksede med hele 6,9 procent sidste år trods høje prisstigninger på mange varer og tjenester.
Væksten i den disponible realindkomst forventes at stige fra 2024 med højere lønvækst og faldende inflation, men en svag realvækst i boligpriserne dæmper væksten.
Højere disponibel realindkomst bidrager til en stigning i forbruget fra cirka 0,5 procent. i år til cirka 3 pct. i 2026
International økonomi
Den økonomiske situation er i øjeblikket udfordrende for mange af Norges handelspartnere.
- Selvom de økonomiske udsigter for landene som helhed er tæt på neutrale, er der stadig stor sandsynlighed for, at nogle af dem vil falde i recession i den kommende tid, siger forsker Roger Hammersland.
Tyskland er allerede i en teknisk recession, og der er indikationer på, at USA snart kan følge trop.
Prognoser tyder på en afmatning i den økonomiske vækst på kort sigt, men aktiviteten vil forblive på et niveau svarende til Norges handelspartneres tilsammen i de kommende år.
– Nedsiderisikoen er dog høj, og centralbankerne står over for en vanskelig opgave med at stabilisere inflationen og samtidig sikre finansiel stabilitet. For restriktiv pengepolitik i denne sammenhæng kan hurtigt vise sig at blive kimen til en ny krise, siger Roger Hammersland.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre. Tak skal du have.
Kilde: Norges Statistik
