.
EFTA-domstolen finder også, at Norge ikke før 2012 kunne begrænse udbetalingen af Allowance Allowance (AAP) fra personer, der rejste til et andet EØS-land.
Retten vurderer, at sådanne begrænsninger ikke kunne være pålagt før eller efter 2012. Der var uenighed om, hvorvidt den norske fejlpraksis også gjaldt før det tidspunkt.
Onsdag svarede EFTA-domstolen på 16 spørgsmål fra Højesteret. Spørgsmålene vedrørte forhold i forbindelse med velfærdsskandalen i 2019, også kendt som Nav-sagen. Sidste sommer bad Højesteret om en præcisering af, hvordan socialsikringsdirektiver skal forstås.
Den luxembourgske domstols konklusion betyder, at Norges fejl går tilbage til 1994.
– Retten hævder, at tjenestefriheden har været en hindring for norske regler fra begyndelsen. De siger, at det er klart, at der er en grænse, både hvad angår timing og forhåndsgodkendelse. Denne begrænsning kan ikke retfærdiggøres, siger juraprofessor Hans Petter Graver fra Universitetet i Oslo.
Røe Isaksen: – Et vigtigt skridt
– EFTA-domstolen konkluderede, at de gamle regler for social sikring ikke finder anvendelse i denne sag. Der findes dog allerede regler om fri bevægelighed i EØS-aftalen. Det oplyser arbejds- og socialminister Torbjørn Røe Isaksen (H) i en e-mail til NTB.
Han siger, at udtalelsen er et vigtigt skridt for mange af de berørte. Dem, der ikke kan genoptage sagen, før Højesteret har afklaret retstilstanden.
- Selvom vi nu venter på forklaringer fra Højesteret. Ministeriet vil dog naturligvis nøje analysere EFTA-domstolens udtalelse, både hvad angår den juridiske status før og efter 2012 samt andre forhold, siger ministeren.
Læs også næste artikel: Betragtes pendling til arbejdspladsen som arbejdstid?
Han tog til Italien - idømt fængsel
Den norske praksis blev vurderet i lyset af en konkret sag behandlet i Højesteret. I den foreliggende sag blev en mand i 75'erne idømt 2012 dages fængsel for groft uagtsomhed, groft bedrageri, efter at han var i Italien, mens han modtog pengene. Sagen er særligt interessant, fordi den forbindelse, som manden blev dømt for, spænder over begge sider af det omdiskuterede XNUMX-vandskel.
– Det er en meget tilfredsstillende dom, hvor EFTA-domstolen slår fast, at NAV-skandalen går tilbage til 1994, som vi fandt. Jeg tror, at der nu kommer flere domme og afgørelser, som skal genåbnes og tages op til fornyet overvejelse. Det siger advokat John Christian Elden til NTB. Som repræsenterer den dømte.
Elden siger, at regeringen har et arbejde at udføre.
- Det gælder ikke kun alle dem, der har manglet støtte de sidste 25 år, fordi de troede på en forkert lovtekst og derfor ikke søgte støtte i udlandet, siger han.
. Sagen tager fart.
Arnesenudvalget, Nav, Arbejds- og Socialministeriet og anklagemyndigheden antager, at den norske fortolkning af EØS-retten har været forkert siden indførelsen af det nye socialsikringsdirektiv i 2012. Striden var dengang, om problemet var løst. Denne lov trådte først i kraft i 1994.
Onsdagens udtalelse fra EFTA-domstolen får betydning for den videre udvikling af sager omfattet af den sociale skandale.
– Afhængig af Højesterets afgørelse vil vi tage stilling til, hvordan vi vil fortsætte sagerne fra før 2012, siger Røe Isaksen og tilføjer:
– Arbejdet med kontrol af sager efter 2012 er i fuld gang.
