Ledige kan miste dagpengene, hvis de selv forlod deres arbejde eller blev opsagt på grund af forhold, der var deres skyld. De kan også miste deres ydelser, hvis de bryder aktivitetskravene fra NAV.
Regeringen strammede sin politik to gange. Først i 2016, hvor de forlængede perioden uden dagpenge fra 8 til 12 uger, og i 2021, hvor de forlængede den til 18 uger.
NAV-forsker Kristine von Simson og hendes kollega Johannes Sørbø har i denne analyse hovedsageligt set på effekterne af de ændringer, der blev indført i 2016 og kan ikke se, om ændringerne havde den effekt, som politikerne forventede.
- Vi fandt ud af, at skærpede sanktioner ikke fik færre til at forlade deres job eller afvise jobtilbud. Samtidig ser vi, at de økonomiske konsekvenser for dem, der bliver straffet, kan være mere alvorlige, siger von Simson.
Læs også: Det skal være nemmere at finde en praktikplads
Sanktioner for dem, der selv forlod deres arbejde
I 2014-2019 blev der i alt pålagt 85. sanktioner. Det betyder, at omkring 12 procent af alle mennesker, der modtog dagpenge, mistede dem i en periode. Langt den mest almindelige situation var at modtage sanktioner, der vedrørte personer, der forlod deres job på egen hånd - 69 % af sådanne mennesker. Før 2016 var perioden uden dagpenge 8 uger, og efter 2016 - 12 uger.
– Du kan også miste din dagpenge i en periode, hvis du ikke overholder de aktivitetskrav, som NAV stiller. For eksempel hvis du nægter at deltage i en arbejdsmarkedsindsats, takker nej til et jobtilbud eller nægter at deltage i et møde med NAV. Næsten en tredjedel af dem, der blev sanktioneret, mistede dagpenge på grund af det, siger von Simson.
Målet var at gøre det sværere at sige op fra en stilling og afslå jobtilbud
Et af målene med at indføre skærpede sanktioner var at gøre det sværere at fratræde en stilling og afvise jobtilbud. NAV-forskere ser dog ikke et fald i procenten folk downloader dagpenge, som fik en sanktion herom efter ændringen i 2016. Antallet af idømte sanktioner faldt, men ledigheden faldt også, og dermed antallet af personer, der modtog dagpenge. Andelen af ledige, der fik en bøde, var på samme niveau i 2019 som i 2015.
- Der kan være forskellige årsager til, at vi ikke ser et klart fald i brugen af sanktioner. Mange mennesker ved måske ikke, at du er blevet disciplineret for at forlade dit job, så dette vil ikke påvirke din beslutning om at gøre det. Det kan også ske, at man bliver så utilfreds med sin stilling, at man alligevel beslutter sig for at sige op, siger von Simson.
Sanktioner er mere tilbøjelige til at ramme unge, immigranter og mænd
Sanktioner pålægges hovedsageligt unge under 35 år, både for at forlade arbejdet og for at overtræde kravene til erhvervsmæssig aktivitet. Vi ser også, at indvandrere og mænd er klart overrepræsenteret blandt dem, der får sanktioner for overtrædelse af kravene vedr aktiviteter.
– At unge bliver straffet oftere end ældre kan hænge sammen med, at de er nye på arbejdsmarkedet. De kan også være mere tilbøjelige til at udføre arbejde, de ikke kan lide. Unge skifter også oftere job end ældre arbejdstagere. Desuden er både unge og indvandrere prioriteret i arbejdsmarkedspolitikken og er derfor mere tilbøjelige til at opfylde kravene til arbejdskraftdeltagelse, siger forsker Kristine von Simson.
Tidligere forskning
Forskning fra andre lande viser, at det periodiske tab af dagpenge som følge af sanktioner betyder, at ledige hurtigere kommer i arbejde. Det betyder samtidig, at de kan tage et job, der er mindre kvalifikationsegnet, hvilket gør, at vi får et mindre effektivt arbejdsmarked. Mange mennesker kan også miste deres arbejde igen, begynde at modtage andre ydelser eller få helbredsproblemer. Det er derfor ikke sikkert, at den samlede effekt bliver positiv.
– Vores analyse viser, at de stramninger, der blev indført i 2016, ikke resulterede i, at færre forlod deres job eller afviste jobtilbud. Konsekvenserne for den pågældende bliver dog større, da de nu mister dagpengene i en længere periode. Undersøgelser foretaget i andre lande viser også, at det kan resultere i lavere arbejdsmarkedseffektivitet, siger Kristine von Simson.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre
Kilde: NAV
Læs også: Historien om norsk olie på 5 minutter