En ny undersøgelse om nordmænds brug og holdninger til generativ kunstig intelligens viser, at vi er splittede og usikre på fordelene og konsekvenserne af denne nye teknologi. Men der er én ting, de fleste er enige om: AI udgør en privatlivsudfordring.
Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet YouGov på vegne af det norske kontor Data beskyttelse og det norske teknologiråd. I perioden 22.-25 januar I 2024 blev der gennemført i alt 1009 onlineinterviews med et repræsentativt udsnit befolkningen i Norge 18 år og derover.
Nøglekonklusioner:
- Mere end halvdelen af respondenterne (58 %) har aldrig prøvet et værktøj, der bruger generativ kunstig intelligens*
- De fleste i aldersgruppen 18 til 29 år (79 procent) har prøvet et eller flere værktøjer
- Især ChatGPT (29%) og Snapchat's My AI (16%) bruges.
- Disse værktøjer bruges primært til private formål (76%), og i mindre grad på arbejde (26%) og i skole/uddannelse (20%).
- Respondenterne er splittede og usikre på nytten og virkningen af kunstige intelligensværktøjer på samfundet
- Et flertal (59 procent) er bekymrede over, hvordan kunstig intelligens bruger vores personlige data
- Brugere af AI-værktøjer er mere optimistiske omkring værktøjerne end dem, der ikke har brugt dem
*Generativ kunstig intelligens præsenteres i form af 8 mest berømte værktøjer: ChatGPT, Copilot, My AI (Snapchat), Bard (Google), Midjourney, Dall-E, GPT-4, GitHub Pilot, Andre AI-værktøjer.
Læs også: Europæisk nødnummer 112-dag: Hvorfor er dette nummer vigtigt?
Delt og usikker
Hvad er vores holdning til kunstig intelligens? Ser vi potentiale eller trusler? Vi bad respondenterne overveje forskellige udsagn om den overordnede indvirkning af kunstig intelligens på samfundet, dens anvendelighed i... privat liv, på arbejdet og i skolen og for at hjælpe med at håndtere psykisk sygdom.
Med få undtagelser viser svarene, at vi er splittede og usikre på denne teknologi. Vi er ikke sikre på, om det kan være nyttigt for os selv, men også hvordan indtoget af kunstig intelligens vil påvirke samfundet som helhed.
Cirka 1 ud af 4 Nordmændene er helt eller delvist enige enig i, at kunstig intelligens er godt nyt for Norge, mens omtrent det samme antal er helt eller delvist uenige i dette udsagn. Næsten halvdelen svarer, at de hverken er enige, eller uenige, eller at de ikke ved det.
På spørgsmålet om nytten af kunstig intelligens på arbejde, skole og fritid er svarene nogenlunde de samme. Kun 28 pct helt eller delvist enig i, at kunstig intelligens kan hjælpe med at forenkle faglige opgaver eller hjælpe dem i deres kreative processer. En lidt større procentdel mener, at det er værd at parre hverdagens opgaver med kunstig intelligens (33%). I skolesammenhæng er kun 27 pct ser potentiale i personlige AI-assistenter, og 31 pct helt eller delvist uenige i, at eleverne skal modtage et sådant tilbud.
Læs også: Elektricitet – hvad alle bør vide
Bekymring om brugen af personoplysninger ved kunstig intelligens
Udviklingen og træningen af generative værktøjer til kunstig intelligens såsom ChatGPT bruger enorme mængder af data, der er blevet skrabet fra internettet, inklusive personlige data. Nogle tjenester bruger også indhold, der er lagt ud af brugere, det vil sige vores interaktion med dem (såkaldte "hints"), til videre træning og udvikling af tjenesterne. Mister overblikket over, hvad de er til oplysninger bruges, udgør en privatlivsudfordring.
Det faktum, at hele 59 pct helt eller delvist enige i, at de er bekymrede for, hvordan persondata bruges af kunstig intelligens, indikerer, at dette er en relativt velkendt udfordring. Samtidig er 31 pct er ikke sikker eller ved ikke, om han er enig i denne udtalelse eller ej.
Når vi ser på, hvordan de, der har brugt et eller flere AI-værktøjer, reagerer på denne påstand, og sammenligner dem med dem, der ikke har brugt et sådant værktøj, finder vi ingen væsentlige forskelle. Dette er den eneste påstand, som begge grupper er enige om.
AI-psykolog – nej tak!
Vi ser, at nordmænd generelt er skeptiske over for brugen af kunstig intelligens i tjenester til at løse hverdagens opgaver på arbejde, skole og fritid. Ser vi på mere intime anvendelser, vokser skepsisen endnu mere.
Mere end halvdelen af nordmændene (54%) kan ikke lide ideen om en kunstig intelligens-psykolog, og 16% kan ikke lide den. er ikke fremmed for ham. De udgør en meget større procentdel af sidstnævnte unge mennesker i alderen 18 til 29 (24 %) og 30 til 39 (24 %), mens kun 8 % dem på 60 år og derover ville overveje det samme.
Læs også: 2023 er et svagt år i forhold til nye byggetilladelser: Svære tider i byggebranchen
Kunstig intelligens som samtalepartner for ensomme mennesker
En større procentdel er dog enig i, at AI kan fungere som en samtalepartner for ensomme mennesker. 28 procent mener, at dette kunne være en nyttig applikation til kunstig intelligens, og her skiller unge sig også ud. Hele 45 pct personer i alderen 18-29 mener, at kunstig intelligens er egnet til et sådant formål, hvor folk over 60 år er mest uenige.
57 procent er helt eller delvist enige i, at det menneskelige aspekt af kunstig intelligens er skræmmende. En meget større procentdel af kvinder end mænd tror på dette, og en ældre mennesker over 60 år end yngre mennesker.
AI-brugere er mere positive
De, der hævder at have prøvet et eller flere af værktøjerne, er undtagen en udtalelser, meget mere positiv holdning til kunstig intelligens end dem, der ikke prøvede.
16 % af de adspurgte sagde, at kunstig intelligens er gode nyheder for Norge. folk, der ikke havde prøvet AI-værktøjer, svarede, at de var helt eller delvist enige, mens 46 pct dem, der bruger AI-værktøjer, reagerede det samme.
Den største forskel er, hvordan grupper vurderer anvendeligheden af AI-værktøjer. Mens 17 pct personer, der ikke har nogen erfaring med værktøjer, er helt eller delvist enige i, at sparring med kunstig intelligens kan være nyttig i hverdagens opgaver, 56 pct. brugere siger det samme. Tilsvarende mener 14 procent af ikke-brugerne, at værktøjerne kan være nyttige i en arbejdssammenhæng, sammenlignet med 48 procent af brugerne.
Kunstig intelligenss evne til at posere som mennesker
Forskellen er mindre, når det kommer til kunstig intelligenss evne til at posere som mennesker. 61 procent af ikke-brugere er helt eller delvist enige i, at denne funktion er uhyggelig, sammenlignet med 53 procent af brugerne.
En markant højere andel af brugere end ikke-brugere valgte "Hverken enig eller uenig"-muligheden for flere udsagn, mens ikke-brugere var meget mere tilbøjelige til at vælge den mere eksplicitte "Jeg ved det ikke". Det kan tyde på, at selv dem, der har erfaring med AI-værktøjer, oplever, at de mangler overblik, og at det er svært at tage stilling til hypotetiske scenarier, som der endnu ikke er udviklet tjenester til.
Det kan ses, at de, der har erfaring med AI-værktøjer, generelt er meget mere positive end dem, der ikke har samme erfaring. Bortset fra et punkt: De er lige så bekymrede over, hvordan AI bruger deres personlige data.
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre
Kilde: Datatilsynet, Foto: pixabay
Læs også: Drag fordel af mange rabatter med mObywatel-applikationen
