Beregninger viser, at Statens vegvesen ved hjælp af fem kontraktkrav vil reducere emissionerne på E18 Lysaker – Ramstadsletta med mere end 25 procent.
Innovative løsninger til at reducere udledningen af drivhusgasser
Byggeriet af den nye E18 mellem Lysaker – Ramstadsletta er første etape af E18 vestkorridorprojektet (E18 Vestkorridoren). E18 Vestkorridoren er et klimapilotprojekt det norske vejvæsen Offentlig. Dette projekt arbejdede på innovative løsninger til at reducere drivhusgasemissioner under udviklingen. I 2019 er der udarbejdet et klimabudget for projektet. Her blev klimabelastningen beregnet ud fra tre faser i en livscyklus på 60 år; nemlig fremstilling af materialer, selve byggefasen og driftsfasen.
Resultaterne fra klimabudgettet blev brugt til at formulere krav til materialer og løsninger i de udmeldte entrepriser for anlæg af E18 vestre korridor.
De stillede klimatiske krav giver enorme klimafordele
Asplan Viak / Aas Jakobsen AS har på vegne af Statens vegvesen undersøgt klimakravs indvirkning på projektets klimaaftryk. Rapportens konklusion er klar; ved kun at stille fem klimakrav vil Statens vegvesen reducere udledningen fra knap 400 til 000 tons CO290-ækvivalent under dette projekt. Det betyder en reduktion på mere end 25 procent i udledningen af drivhusgasser over 60 år.
Fastlæggelse af klimatiske krav til materialer
Reduktion af CO2-ækvivalent med 100 tusind. tons blev muligt ved at etablere klimatiske krav til følgende materialer: lavkulstofbeton, armeringsstål, lavtemperaturasfalt på midlertidigt ændret rute, asfaltbindelag og slidlag samt kalkcement. For denne type materiale har Statens vegvesen for projektet "E18 Vestkorridoren" stillet krav til mængden af drivhusgasudledninger, som materialet forårsager under produktion og transport.
Projektet kræver også klimavenlige løsninger byggeplads, såsom elektriske entreprenørmaskiner og personbiler, og forbud mod brug af mobile dieselgeneratorer.
Det er muligt at reducere emissionerne!
– Som den største landudvikler i Norge. Statens vegvesen har sat ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasser i sine aktiviteter. Vi ved også, at byggeriet af tunneler og broer, samt behovet for at styrke jorden, vil resultere i udledning af drivhusgasser. Det skyldes produktion af beton og stål, asfalt og kalkcementpæle. Derfor er jeg glad for, at vi har dokumenteret, at det faktisk er muligt at opnå betydelige reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Det sker blot ved at fastlægge fem krav i vores kontrakter, siger projektleder Tom Hedalen.
Kravene skal være både ambitiøse og opnåelige
Den første kontrakt for den vestlige korridor med de nævnte klimatiske krav er allerede offentliggjort. Hedalen understreger, at ved at stille ambitiøse klimakrav i fremtidige kontrakter, Statens vegvesen kan være en drivkraft for udvikling mod et lavemissionssamfund.
– Samtidig skal vi tage højde for, at entreprenører skal kunne gennemføre dem. Ved at redegøre for kravene i de kontrakter, vi annoncerer, siger Tom Hedalen.
Elementer af klimabudgettet
Et klimabudget udarbejdes ved at kombinere forventede mængder af materialer og energi under udvikling. Også til forudsigelse af forbrug til drift og vedligeholdelse, med værdier for materiale- og energiproduktions påvirkning af klimaet. Vejinfrastrukturens samlede klimapåvirkning er derfor summen af klimapåvirkningen af hvert materiale- og energielement.