- Leder du efter professionel regnskabsservice?
- Telefon: 0047 93982173
- Service på polsk
- Rabatter til nye kunder
- Topnor www.topnor.no
Globale private investorer investerer store summer i såkaldt cellebaseret landbrug. Det er en ny måde at fremstille traditionelle landbrugsprodukter, såsom kød, mælk og æg, ved hjælp af moderne bioteknologi. I Norge satser Nofima på dette, og et nyt stort forskningsprojekt har for nylig fået støtte.
I 2013 blev den første hamburger baseret på kød dyrket i laboratorier produceret og serveret. I Norge startede forskningen i laboratoriedyrket kød fuldt ud i 2018. Forskningen blev ledet og finansieret af seniorforsker Sissel Beate Rønning ved Nofima norske råd for videnskabelig forskning. Det var det første offentligt tilgængelige forskningsprojekt på dette område.
Målet om at udvikle en teknologi til dyrkning af kvægs muskelceller og anvendelse af restråmateriale fra fødevareindustrien som vækstmedium for celler er stort set nået. Nofima og Norge er sat på landkortet som et af de faglige miljøer, der er i stand til at dyrke kød med udgangspunkt i celler. Det lykkedes Sissel og hendes kolleger at dyrke små stykker kød. Viden om råvarerester som mad til muskelceller er blevet væsentligt uddybet.
Vejen frem for norske investeringer i cellebaseret landbrug
Forskere fra Nofima fortsætter med at arbejde på cellebaseret landbrug i det strategiske forskningsprogram Precyzja. Nofima modtog i sommer et nyt forskningsprojekt kaldet ARRIVAL. Resultaterne vil også være offentligt tilgængelige her.
– For at sige det enkelt er der to typer cellebaseret landbrug; Laboratoriekød og præcisionsgæring. I ARRIVAL vil vi bruge mælk, æg og animalske proteiner. Vi vil forske yderligere i, hvordan man øger produktionen af cellebaseret kød, og hvilke materialer der egner sig som en type rejseanordning til muskelceller. Som Sissel Beate Rønning siger, har vi allerede udført flere forsøg og kan vise lovende resultater ved hjælp af æggeskalsmembraner. Han har stor erfaring med cellebaseret kødproduktion og vil også være leder af dette projekt.
Investeringer i ny fødevareteknologi
Forskere vil producere spiselige proteiner gennem præcisionsgæring. Såsom æggehvider og mælkeproteiner, ved hjælp af gær eller andre mikroorganismer. Præcisionsgæring har været brugt i den farmaceutiske industri i årevis, men for fødevarer er volumen meget større. Derfor skal råvarer både være overkommelige og kunne konkurrere i pris med andre traditionelle proteinkilder, som bl.a. soja og skal være afbalanceret. For at finde nye proteinkilder ønsker forskerne at teste rester af råvarer. De ønsker også at teste stivelse fra bønner og havre, samt æggehvider som input til processen.
Læs også: : Vurdering af hus i Norge, nyt badeværelse
– Cellebaseret landbrug er en revolution inden for fødevareproduktion. Det kan ændre landbrugsproduktion og ejerskab, arealanvendelse, politikudformning, spisevaner og etiske spørgsmål. I ARRIVAL-projektet vil vi tage cellebaseret landbrugsforskning et par skridt videre. Vi ønsker at introducere nye proteinkilder til eksisterende fødevarer. Vi vil også forberede samfundet, forbrugerne og fødevareindustrien på de mulige konsekvenser af denne radikale ændring i måden, vi laver mad på, forklarer Sissel.
Muskelceller er kræsne
– Det interessante ved alle cellekulturer, såsom kødkultur, er inputfaktorerne, som er den mad, som cellerne skal bruge for at vokse. Muskelceller er kræsne, og hvad der nu er almindeligt i en sådan produktion, er et vækstmedium lavet delvist af kalveblod. Dette er ikke det mindste bæredygtigt og har gjort nogle mennesker kritiske over for denne type proteinavl. Hvis man skal lykkes med at skalere denne type teknologi, skal der udvikles nye, bæredygtige vækstmedier, argumenterer Sissel.
En vigtig del af forskningen, som startede i 2018, var derfor at finde et vækstmedium, hvor celler udvikler sig godt, og som samtidig er bæredygtigt. Forskere fra Nofima har udviklet nye teknikker og opdaget, at både råvarerester fra kylling og slagteblod samt æggeskalsmembraner og æggehvide kan være velegnede.
Hvad synes forbrugerne om fødevarer produceret i laboratorier?
Skepsis over for vækstmedier lavet af en del af kalveblodet er blot et af flere argumenter imod at spise mad, der kommer fra et laboratorium. Der er en generel, følelsesmæssig skepsis blandt forbrugerne. Det hænger nok sammen med opfattelsen af det som unaturligt. Det bliver også behandlet som at manipulere med skabelsen, at spille Gud og at respektere naturen, som den er. Det er også vigtigt for forbrugeren, at han ikke kender omfanget af mulige fremtidige konsekvenser. Det er lidt ligesom Frankenstein. Til gengæld er mange forbrugere positive. De fremhæver ofte dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion som vigtige argumenter.
Der er gennemført adskillige internationale undersøgelser af forbrugernes holdninger og måder at øge accepten af laboratoriedyrkede fødevarer på. Konklusionerne peger på, at det er vigtigt at give forbrugerne viden om, hvordan produktionen foregår. Det er også vigtigt, at nye teknologier muliggør produktion af bl.a. sundere kød. Som en del af ARRIVAL-projektet vil forskerne fokusere på norske forbrugere, hvad de synes, og hvilke egenskaber de ønsker, at det "nye kød" skal have.
Sissel ser fordele ved cellebaseret landbrug.
– Denne form for fødevareproduktion kan laves overalt. Presset på agerjorden mindskes, og overskudsmateriale - såsom restråvare og overskudsvarme fra andre industrier - kan bruges. Norsk industri kan udvikle sig i endnu en ny retning. I Norge kan vi have en øget grad af fødevareselvforsyning og skal ikke aflive dyr for at producere det nødvendige protein i form af kød. Han tilføjer, at det er rigtig vigtigt at være på forkant. I Norge har vi både viden og penge til at udvikle nye tekniske løsninger til fødevareproduktion.
Etik, moral og social indflydelse. Ny fødevareteknologi
Der er flere etiske dilemmaer omkring laboratoriedyrket mad. Som en del af det nye ARRIVAL-projekt vil Nofima samarbejde med andre førende norske forskningsmiljøer. Tanken er at forklare både dilemmaerne, moralen omkring dilemmaerne og forskellige valgs indflydelse på samfundet.
Dilemmaerne handler ikke kun om at transformere naturen og dens konsekvenser. Det handler også om, hvordan ny teknologi kan påvirke madkulturen, traditionel fødevareproduktion og den viden, der er forbundet med denne produktion. Job og forretningsudvikling er vigtigt. Det handler om, hvem der skal tilegne sig viden, producere og tjene penge. Spørgsmålet er, om fødevarer dyrket i laboratorier er mere bæredygtige end fødevarer fra for eksempel regenerativt landbrug.
Kilde: Nofima
Læs og find ud af mere: At dyrke sin egen mad er sjovt og godt for klimaet
