Muzycy og kulturfolk, med Leszek Możdżer og Adam Pierończyk på cagel, de taler om forbindelser med Polen og Norge, jaat om inspiration til at krydse grænser og stereotyper. De deler deres musik- og koncertoplevelser, samt deres syn på dialog på forskellige måder.
prof. Hans Weisethaunet, Oslo Universitet:
— Der er en anden historie, der forbinder Polen og Norge. Men det er ikke en undtagelse, det gælder også andre steder. Og det er jazzfestivaler, der optræder i Europa. Jazz Music Festival i Sopot, Jazz Jamboree. I Norge – Moldejazz festival, som begyndte i slutningen af 50'erne.Dengang, fra 1960, var der mange internationale gæster på scenerne...
Adam Pierończyk, jazzmusiker:
— I 90'erne rejste Leszek Możdżer og jeg måske ikke hele verden rundt, men den halve verden. Vi spillede mange shows sammen. Det er kendt, at når man rejser som par, skal man finde sammen på en eller anden måde, ret intenst. Og omgås hinanden. Det er her dialog kommer ind, ikke? For hvis det ikke virkede, ville det ikke give mening.
Dr. Ewa Czachorowska-Zygor, Musikakademiet i Krakow
— De temaer, der dukkede op, kendt fra Komedas værk, arrangeret af Leszek Możdżer og Adam Pierończyk, lød på denne meget individualiserede måde og var det, Komeda talte om: det præg af en individuel kunstner, der efterlades på hans kunstværk, i denne sag, på musik.
Leszek Możdżer, jazzmusiker:
— Krzysztof Komeda er simpelthen den polske jazzs gudfar. Det er naturligt at absorbere denne musik og blive opslugt af den. Komedas temaer bliver endda spillet på jams i Polen, så det er simpelthen en del af vores sprog. Dette er en primer.
Adam Pierończyk:
— Dette er, hvad jeg sagde under symposiet om Krzysztof Komedas musik her i Oslo, at Komeda efter min mening er ligesom vores polske hertug Ellington eller George Gershwin. Jazzstandards er hovedsageligt værker af disse komponister og et par eller et dusin andre amerikanske. Hvorfor skulle vi, hvorfor skulle polakker eller andre nationaliteter ikke spille Komedas musik, som er lige så universel og ganske enkelt en klassiker i sig selv?
Leszek Możdżer:
— For en musiker, især en jazzmusiker og for en musiker generelt, betyder nationalitet ikke noget.
Gabriel Fliflet, folkemusiker:
— Og her i Norge, da jeg voksede op, vakte polske jazzmusikere også stor opmærksomhed. Du bør også huske på gamle folkedanser. For en stor del af denne tradition i Norge, musikken, som man rejste rundt i landsbyerne og spillede til dans med, har sine rødder bl.a. i Polen.
Jorun M. Kvernberg, folkemusiker:
— I den norske folketradition udgør egnsmusik en vigtig identitet. Men efter noget tid, når man arbejder med folkemusik, bemærker man flere og flere ligheder. Både mellem forskellige norske traditioner og mellem dem og traditioner fra hele verden. At opleve en anderledes musikkultur, prøve at spille i en given traditions ånd og have det sjovt med det er meget berigende. Det er hvad Gabriel og jeg gør. Vi lader os inspirere af musik fra forskellige steder. (...) Musik kan absolut forstås som en dialog og bruges som sådan. (...) Og jo længere vi spillede som duo med Gabriel, jo mindre havde vi brug for at snakke.
Gabriel Fliflet:
— Man kan sige, at der er mindre og mindre dialog gennem munden og mere og mere direkte gennem instrumenterne. (...) Og musik, alt sammen god musik, er altid en samtale mellem kunstnere og musikere. Hvis det ikke er samtaler, er det ikke god musik.
Samtalerne fandt sted på Cosmopolite Scene i Oslo under polsk filmdager 2019 og 2020 i forbindelse med koncerten med Leszek Możdżer og Adam Pierończyk, til minde om Krzysztof Komeda, og koncerten "Folk bez borders" af Jorun M. Kvernberg og Gabriel Fliflet.
”Koncertdialog. Hvor grænser ikke eksisterer" - dette er 1. afsnit af miniserien af interviews "Polen i dine øjne, Norge i mine øjne". Klik og se hele afsnittet her:
NORSK TEKST
Konsertdialog over grænser
Musikere og kulturmennesker deler sine erfaringer med musik, dialog, Polen og Norge. De fortæller også om deres inspirationer til at overskride forskellige grænser og stereotypier.
prof. Hans Weisethaunet, Universitetet og Oslo:
— Det er en anden historie som Norge og Polen deler og det er ikke unikt. Det findes også andre steder. Det er jazzfestivalene som dukker op i Europa, som Sopot Jazzfestival i Polen, Jazz Jamboree. I Norge fik vi Molde Jazzfestival helt på tampen af femtitallet. Fra 1960 var det mange internationale gæster…
Adam Pierończyk, jazzmusiker:
— På 90-tallet rejse vi – Leszek Możdżer og jeg – gennem måske ikke hele verden, men en halv. Vi har spillet massekonserter sammen. Det er klart at når mennesker rejser sammen, så må de få til en klaff mellem hinanden, og det er en ganske intens proces. Og her er det snakk om dialog igjen, sant? For hvis dialogueen ikke fungerte, så ville det være meningsløst.
Ewa Czachorowska-Zygor, Ph.d., Musikkakademiet i Krakow
— De musikkalske temaer vi har hørt, kendte temaer fra Komedas verk, arrangeret af Leszek Możdżer og Adam Pierończyk, fik et sterkt personlig præg, og det er det Komeda kaldte særmærket til den enestående kunstner, som værket hans bærer avtrykk af, i dette tilfælde i musikk.
Leszek Możdżer, jazzmusiker:
— Krzysztof Komeda er rett og slett fadderen til polska jazz. Det er naturligt at man absorberer dennemusikken, suger den inn. Og man spiller nogen temaer før eller senere. Komedas temaer spiller man jo til og med på jam sessions i Polen, så det er ret og slett en del af vores musikspråk. Det er ABC-boka vores.
Adam Pierończyk:
— Sådan er jeg i dag på seminaret om Krzysztof Komeda her og Oslo, er det sådan at han virkelig er, efter mit skjønn, en polsk Duke Ellington eller George Gershwin. Jazzstandarder er hovedstykker af de to componistene og nogen få andre amerikanske. Hvorfor skulle da ikke vi polakker, eller folk fra andre lande, spille Komeda, som er like så universell og er enclassiker i sig selv?
Leszek Możdżer:
— For musicere, og særlig for jazzmusikere, har nationalitet ingen betydning.
Gabriel Fliflet, folkemusiker:
- Her i Norge hvor jeg vokste opp var polske jazzmusikere meget eftertraktede. Veldig mye af den norske gammeldanstradisjonen har desuden røtter i Polen.
Jorun M. Kvernberg, folkemusiker:
— I den norske folkemusikken er den Lokale folkemusikken en vigtig identitetsbærer. Efterhvert som man jobber med folkemusikk, så ser man også mere og mere lighed mellem de forskellige traditioner – både i Norge og i verden. Det er så berikende at opleve andre kulter sin Musik og få lov til at prøve sig på den, at spille lidt og spille med den Musikken. Og jeg og Gabriel gjør netpp det! Vi leker oss medmusikk fra forskjellige steder og lar os inspirere. (…) Musikken kan absolut bruges som dialog (…) Jeg og Gabriel har spillet sammen i mange, mange år – og jeg spiller sammen, så man ikke behøver at snakke.
Gabriel Fliflet:
— Det får bli mindre dialog med munnen og mere direkte med instrumentene. God Musikk er jo som en samtale mellem udøverne, mellommusikerne. Hvis det ikke er samtale, er det ikke en godmusikk.
“Konsertdialog over grænser” – det er den 1. episoden i mini-intervjuserien “Polen i dine øjne, Norge i mine øjne”. Klik og se episoden af hende: https://youtu.be/E_QBBKKw9iE
Intervjuene blev udført på Cosmopolite Scene i Oslo under Polske filmdager 2019 og 2020 ifm. konserten til minne om Krzysztof Komeda af Leszek Możdżer og Adam Pierończyk og konserten “Grenseløs folkemusikk” af Jorun M. Kvernberg og Gabriel Fliflet.
