Norsk børnebeskyttelsespraksis har ændret sig efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECtHR), ifølge en ny rapport.
Ingunn Festøy Alvik er forfatter til rapporten "Post-custody visit - study of county boards and courts of courts of practice" (skriftserien.oslomet.no) og gennemførte en analyse i 69 sager fra anden halvdel af 2020. Rapportens hovedkonklusion er, at praksis i de behandlede sager stort set er i overensstemmelse med højesterets og EDM's afgørelser.
– Faktisk imod det Der er 43 igangværende sager om forældremyndighed i Norge, og i elleve blev vi dømt. Noget tyder på, at den norske praksis med retssamværsbestemmelser tidligere var nogenlunde standard, og at man for tidligt antog, at et barns anbringelse skulle være langsigtet, siger Alvik.
Rapporten konkluderer, at der nu samlet set er mere kontakt mellem børn og forældre, end det var normalt i amtsrådene før EMD-dommene. Det overvældende flertal fastholder også målet om at forene børn og forældre.
– Tidligere var der i disse sager relativt lidt kontakt mellem børn og forældre. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beskæftiger sig med genforening af forældre og børn, og for at opnå en genforening, der muliggør binding, skal der være mere kontakt mellem forældre og børn i sådanne sager, siger han.
. Om rapporten
69 domme blev behandlet: 37 domme byretter og 32 domme appeldomstole udstedt mellem den 27. marts og den 31. december 2020 er blevet gennemgået for at løse problemet. De udvalgte sager er udtrukket fra databasen over anonymiserede sager på Lovdata. Som udgangspunkt er der foretaget en gennemgang af de relevante domme og afgørelser fra amtsrådene i denne periode, der vedrørte kontakt og plejeovertagelse første gang.
Norge blev kritiseret for dette
Norge er flere gange blevet dømt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) for "krænkelse af retten til familieliv" i art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) (lovdata.no).
Artikel 8. Retten til respekt for privatliv og familieliv bestemmer:
Enhver har ret til respekt for privat- og familieliv, hjem og kontakt.
2. Ingen offentlig myndighed må blande sig i udøvelsen af denne ret, undtagen hvor det er lovligt og nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til national sikkerhed, offentlig sikkerhed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uorden eller kriminalitet, eller til beskyttelse af sundhed eller moral eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder;
Norge er involveret i 11 af de 43 sager, som hovedsageligt drejer sig om spørgsmålet om samvær efter forældremyndigheden og tvangsadoption. Norges kritik går på, at overtagelse af forældremyndigheden over et barn i bund og grund skal ses som noget midlertidigt, og at målet bør være genforening med forældre. Bestemmelsen skal tage udgangspunkt i målet om familiesammenføring.
– Begrundelsen for afgørelsen var for svag og utilstrækkelig præcis som grundlag for fastlæggelse af samværet. Det vil sige, hvis børn har tid nok med deres forældre om disse spørgsmål. Det er EMDs hovedkritik af Norge, siger Alvik.
Efter tre domme fra 2020 fastslog Højesteret, hvordan den norske retstilstand i sådanne sager vil se ud i fremtiden.
»Højesteret siger stort set det samme som EMD: At forældresammenføring skal være udgangspunktet, og samvær skal fastlægges efter nøje overvejelse af den enkelte sag,« siger han.
Alvik siger, at der skal være specifikke og stærke grunde til at afvige fra målet om at genforene børn og forældre.
– Der er tre betingelser udviklet af EMD, som skal være opfyldt for at fravige målet om genforening af børn og forældre: 1. at forældrene er særligt uegnede
2. at yderligere genforening ville skade barnets helbred eller udvikling
3. at der er gået lang tid siden forældremyndigheden tog over, så barnets interesse for stabilitet vejer tungere end målet om genforening, siger han.
Dette er blevet bedre
Ifølge rapporten er denne praksis i overensstemmelse med højesteretsdomme baseret på domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).
– Mit hovedindtryk er, at årsagerne til etablering af besøg er præcise og konkrete – siger han.
Alvik konkluderer, at der tages flere kontakter, end det var tilfældet før. Det forudsættes endvidere, at plejeovergang vil blive forlænget i langt færre tilfælde, end hvad der synes at have været praksis tidligere. Målet med genforening er stærkt sammenlignet med tidligere praksis.
– EDM-kendelser vedrører retten til familieliv i overensstemmelse med artikel 8 EMRK Fordi barnet er frataget forældre, krænkes retten til familieliv.
Sagerne er få, men jeg bekymrer mig om de børn, vi ikke ved, om de har været udsat for vold eller overgreb under forældrenes omsorg.
– Årsagerne til besøgets resultater er nu præcise og specifikke. Hvor det er nødvendigt, vurderer de hvert barn individuelt over for hver forælder, og i byrets- og appelretssager vil du bemærke, at disse omfatter EMD-domme og højesteretsdomme. Det er helt klart, at praksis har ført ændringer i gældende lovgivning med sig, siger Alvik.
Der afholdes flere møder end tidligere, de møder, der planlægges, varierer i omfang og er ikke baseret på standardiserede kriterier.
– Og i de tilfælde, hvor der ikke er mål om at samle børn og forældre, er betingelserne herfor opfyldt – siger han.
Er Norge for godt?
Man kan spørge, om Norge er blevet for godt. I nogle tilfælde er der beskrevet forældre med meget dårlig omsorgsevne, der er truffet betydelige støtteforanstaltninger, og lidt tyder på, at forældrenes omsorgsevne kan forbedres, siger Alvik.
Han vurderer, at det i nogle tilfælde var nødvendigt at vurdere nærmere, om udrejsebetingelserne for familiesammenføringsmålsætningen var opfyldt.
– Det kan i sådanne tilfælde overvejes, så barnet kan få ro i sit nye plejehjem, og der kan etableres samvær uden mål om genforening. Når målet om ensretning er fastholdt, bør der som udgangspunkt tages et relativt stort antal kontakter, siger Alvik.
Vold og overgreb skal undersøges nærmere
Alvik kritiserer også kredsbestyrelser i nogle sager, hvor der er mulighed for, at børn har været udsat for vold eller overgreb.
- Sådanne sager er få, men jeg bekymrer mig om børn, der ikke vides at have været udsat for vold eller overgreb i forældrenes varetægt - siger han.
Han peger på, at der i flere tilfælde er sider af sagsfremstillingen, der peger på, at børn kan have været udsat for dette. Der kan endda være udtalelser fra børn om, hvad deres forældre gjorde ved dem.
- Udtalelserne er så klare og grundige, at man spørger sig selv, om det rent faktisk er sket. Det er lidt påfaldende, at nævn eller domstol ikke går ind i at vurdere, om barnet var udsat for vold eller overgreb i disse sager, siger Alvik.
Uden at tage hensyn til, at der er sket vold eller overgreb, risikerer barnet at skulle bruge meget tid sammen med sine forældre eller i værste fald at blive genforenet med de forældre, der har udsat det for vold eller overgreb.
- Man kan spørge sig selv, om børns ret til beskyttelse er tilstrækkeligt beskyttet, når myndighederne ikke vurderer beviserne ordentligt, siger han.
Men Alvik påpeger også, at børns udsagn og beskrivelser ikke nødvendigvis behøver at være korrekte.
"Det er vigtigt at se nøje på det her," siger han.
Der skal tages hensyn til den kulturelle baggrund
Han skriver også, at der i nogle tilfælde ikke tages tilstrækkeligt hensyn til, om børns etniske, sproglige, religiøse og kulturelle rettigheder beskyttes.
– Børn fra etniske minoriteter har ret til at bevare deres religion, sprog, etnicitet og kultur.
Det skal man også understrege i forbindelse med omsorgsoverdragelsen, siger han.
Det kan fx ske ved kontakt til forældre eller andre familier eller ved undervisning modersprog, som også omfatter videreførelse af kultur og sprog.
– I nogle tilfælde fandt man ud af, at dette skulle tages hånd om ved henvendelse til forældre. Men især i flere landstingsbeslutninger er det slet ikke understreget, siger Alvik.
. Den yngste
Desuden synes der at være en tendens til, at børn under syv år ikke bliver hørt i henhold til deres ret til at deltage. Både grundloven og FN's konvention om børns rettigheder giver børn ret til at blive hørt i forhold, der berører dem, og deres synspunkter skal fremhæves i overensstemmelse med deres alder og udvikling. Alvik mener, at afgørelserne giver indtryk af, at der ikke er blevet lyttet til børn under syv år.
– Alle børn, uanset alder, har ret til at deltage i forhold, der vedrører dem. Det gælder også pasningsspørgsmål, og når der skal aftales et besøg hos forældre, siger han.
Alvik mener, at amtsnævn og appelinstanser opererer med en vis aldersgrænse.
– Man kan se, at alle børn over syv år med få undtagelser havde mulighed for at deltage og blive hørt. Mange beslutninger, der berører børn under syv år, siger kun, at barnet ikke blev hørt på grund af sin alder, siger Alvik.
Alviks seks anbefalinger
Sammenfattende giver rapporten seks anbefalinger til praksis:
1. Praksis bør i højere grad vurdere, om betingelserne for sammenføring af børn og forældre er opfyldt. Dette er særligt vigtigt i de tilfælde, hvor målet om genforening kan betyde, at barnet skal bruge mere tid sammen, end hvad der bedst vil tjene barnet i isolation. Her vil barnets egen mening være vigtig.
2. Praksis bør gøre mere for at retfærdiggøre, undersøge og evaluere årsagerne til børns reaktioner på samvær.
3. Praksis bør hyppigere vurdere, om børn har været udsat for vold, hvor der er indikationer på, at dette kan være sket under forældrenes opsyn, og hvilken vægt der skal tillægges afgørelser om samvær.
4. Børns kulturelle rettigheder bør gøres mere specifikke og fremhæves end i nogle tilfælde.
5. Børn under 7 år, som er i stand til at danne deres egne holdninger, bør beskyttes bedre i deres ret til at deltage, og deres meninger bør fremgå af beslutninger.
Supervision under kontakt bør begrundes bedre. Tilsyn er en begrænsning af retten til familieliv og bør derfor begrundes særskilt.
Kilde: OSLOMET
Læs vores næste artikel: Barnevernet i Norge – hvad skal vi vide?
