I løbet af de sidste 13 år har Norge haft et højere sygefravær end Sverige og Holland

Artiklen sammenligner sygefravær i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island, Storbritannien og Holland som en opfølgning på en tidligere SSB-publikation. Sygefravær er her defineret som fravær fra arbejde på mindst en uge på grund af egne helbredsproblemer og er baseret på svar fra personer, der er interviewet i Arbejdskraftundersøgelsen. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er nogen begrundelse fra lægens side, eller at det er givet personen er officielt erklæret syg i overensstemmelse med lovgivningen i dit land.

Artiklen består af tre hoveddele. I artiklens første del vil vi undersøge, om forskellen i sygefravær landene imellem kan forklares med forskelle i størrelsen af ​​de grupper, der er i arbejde, og som er særligt modtagelige for sygdom. I anden del vil vi se på, hvor de, der arbejder, og som bliver syge, ender i forskellige sektorer:

• Fortsætter de deres arbejde efter sygdom?
• Er de fuldt ud dygtige og arbejder stadig i deres position?
• Bliver de arbejdsløse eller modtager de sociale ydelser efter sygdom?

Til sidst ser vi nærmere på, hvad der skete i Holland, da de ændrede sig regler vedr sygefravær.

Forskellige karakteristika ved arbejdende mennesker og mennesker, der ikke arbejder

Der er to hovedårsager til sygefravær I Norge adskiller sig fra sygefravær i vores nabolande: karakteristika for dem, der arbejder, og karaktertræk hos dem, der ikke arbejder. Vi er nødt til at se på dem separat for ikke at forvirre virkningen, hvad de har på sygeorlov.

Et specifikt eksempel på det første er, at visse grupper af arbejdere (Handicappede og personer med fysisk arbejde) har statistisk højere sygefravær end andre. Hvis Norwegia har flere handicappede i arbejde end vores nabolande, kan det være med til at forklare højere sygefravær.

I begge disse eksempler ville blot at se på sygefraværsprocenten sandsynligvis drage de forkerte konklusioner om folkesundhed og offentlige udgifter, fordi du i det første tilfælde er hjemme i stedet for at arbejde (f.eks. seriøs sygdom), og i det andet tilfælde bliver han ikke rask, men falder i sygefraværsstatistikken på grund af jobtab

Norge havde det højeste sygefravær fra 2006 til 2017

Før vi går ind i ræsonnementet, er det værd at tage et kig på de lange linjer sygeorlov. Figur 1 viser fraværsniveauet i de syv lande, vi er interesserede i, for alle 34 år, hvor vi har sammenlignelige data, fra undersøgelsen arbejdskraft. Norge (lysere linje) har den højeste rate sammenlignet med andre lande (mørke linjer) siden 2006. Vi ser også, at niveauet af Norge den var forholdsvis konstant i hele perioden, mens den svingede betydeligt i Holland og Sverige. Med andre ord, grunden til, at Norge i øjeblikket er højere end Sverige og Holland, er ikke fordi antallet af fravær i Norge er steget betydeligt, men faldt i disse to lande. Sammenligning med Danmark, Finland, Island og Storbritannien viser et andet billede, da disse lande har nogenlunde lige store fraværsniveauer i hele perioden, hvor Norge har været højere end dem i hele den betragtede periode.

Alder, ikke arbejdstid, har betydning for sygefraværsniveauet

Som præsenteret i indledningen, den faktiske sammensætning af arbejdsstyrken har direkte indflydelse til det gennemsnitlige arbejdsløshedsniveau i dette land. Vi kan se, at alder, handicap og professionstype spiller en vigtig rolle for, hvor ofte folk bliver syge på grund af egen helbredssituation, som vist i figur 2. Figuren viser også, at arbejdstimer og om han er ansat eller selvstændig. medarbejderen spiller en mindre rolle. Derfor fokuserer vi på de variabler, som vi ser her, de mest relevante i artiklen.

Til sammenligning er der i Norge flere handicappede, der kan trække deres fravær på grund af sygdom

Næste skridt er at undersøge, hvordan de lande, vi sammenligner med i denne artikel, afslører disse forklarende variabler for sygefravær: alder, handicap, erhvervstype og køn. Har vi så meget ældre eller handicappede arbejder i Sverige, og er det her forklaringen ligger på vores højere sygefravær?

I figur 3 ser vi, at der er en vis forskel mellem landene i aldersfordelingen af ​​den erhvervsaktive befolkning. Flere seniorer arbejder i Norge end i Danmark, Finland, Holland og Storbritanien, mens det for ældre arbejdstagere er praktisk talt det samme i Sverige. Bestemte højere sygefravær i Norge er derfor formentlig en konsekvens af alderen på dem, der arbejder. Men da aldersforskellen er lille, er der ingen klar forklaring her

Desuden ser vi i figur 4, at der ikke er store forskelle i andelen af ​​kvinder blandt de arbejdende. Norge (lettere linje) har faktisk en lille procentdel af mennesker i groupie professionelle arbejdere, der har det højeste fravær i figur 2 (rengøringsassistenter, hjælpearbejdere osv.), så der er heller ingen rimelig forklaring.

Vi så i figur 2, at handicap har stor betydning for sygefraværet. Det vil derfor være rimeligt at antage et højt fravær sygdom i Norge hang sammen med, at mange handicappede arbejder, sammenlignet med andre lande. Figur 4 viser, at denne antagelse er uklar. Blandt de lande, hvor vi har data (Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Norge), integrerer Norge mennesker med handicap dårligst i professionelle liv. Dette kan derfor ikke forklare, hvorfor Norge har et højere sygefravær end sammenligningslandene. Vi har ingen grund til at antage, at denne forskel skyldes, at andre lande burde have flere handicappede end Norge som helhed. Arrangementer vedrørende sammenligningen mellem Norge og Sverige understøttes af anden forskning.

Ude af arbejde på grund af helbredsproblemer

Som nævnt i indledningen, sygefravær vil have betydning også på dem, der ikke arbejder. Her ser vi på, hvilke lande der er mere tilbøjelige til at miste dit arbejde, hvis du er syg i længere tid og dermed "hjælper" med at reducere det gennemsnitlige sygefravær uden at tælle sygefraværstal med.

"Ledig" kan betyde to grupper i Arbejdskraftundersøgelsen: enten ledig eller ophører med at arbejde. Figur 5 viser resultaterne for begge grupper.

En hypotese er, at da Norge har meget flere sygemeldte og i andre lande er der flere, der de mistede deres job eller har sagt deres job op på grund af sygdom og derefter er arbejdsløse eller ude af arbejdszonen.

I figur 5 ser vi, at Norge ved første øjekast ligger på niveau med andre lande for ledige, der forlod deres tidligere job på grund af helbredsproblemer. Men i andre lande er der flere arbejdsløse (i 2017 henviste Danmark til denne artikel, som er 35 % flere arbejdsløse end i Norge). Det betyder, at selvom andelen af ​​arbejdsløse på grund af helbredsproblemer er den samme, er det en større andel af befolkningen i andre lande, der har mistet deres arbejde, fordi de er blevet syge.

Ydermere ser vi i figur 5, at Norge tilsyneladende har den højeste andel af personer uden for arbejdsstyrken, der er stoppet med at arbejde på grund af helbredsproblemer (og derfor er uden for sygdomsstatistikken). Det er derfor med til at reducere sygefraværet i Norge, fordi disse personer ikke tæller med i statistikken vedrørende sygefravær, og dem har vi flere af end i sammenligningslandene. Vi kan antage, at dette fund hænger sammen med fundet i fig. 3, hvor vi så, at der er mere ældre menneskerder arbejder i Norge end i de fleste sammenlignelige lande. Jo ældre du er, når du stopper med at arbejde, jo større er chancen for, at du stopper med at arbejde på grund af helbredsproblemer.

Flere seniorer på arbejde, men færre ansatte i fysisk krævende job

Sammenfattende viser det sig, at Norge har et højere sygefravær end andre lande. De to sandsynlige forklaringer er, at de beskæftigede i Norge er lidt ældre (og derfor mere tilbøjelige til at have helbredsproblemer og sygefravær), og at der i sammenligningslandene er noget mere udsat for arbejdsløshed, når nogen bliver arbejdsløs (og det tæller altså ikke med i fravær på grund af sygdom). MED anden side vi fandt ingen forklaring på konstateringen af, at sygefraværet i Norge er højere end i sammenligningslandene på grund af faglig sammensætning, balancen mellem mænd og kvinder i arbejdslivet eller at Norge integrerer flere handicappede på arbejde, end hvad man gør i et andet land, da diskuteret i afsnittet i figur 4.

Arbejdsløsheden i Holland er steget på grund af faldet i sygdomsforekomsten

En anden tilgang til problemet, frem for direkte sammenligninger, er at se på, hvad der sker, når de introduceres ændringer i reglementet vedrørende sygefravær. Holland er et interessant land at se, da det har gennemgået omfattende reformer og har haft et stort udsving i sygefraværet, som det fremgår af figur 6.

Holland gennemførte en større reform i 2002. "Portwokterforbetterven" Wet Verbetering Poortwachter. Hovedpointen i reformen er, at virksomhedslæger står for udskrivningen sygeorlov og at arbejdsgiveren er ansvarlig for udbetaling af sygedagpenge og for opfølgnings- og integrationsaktiviteter med personer, der er afskediget på grund af sygdom.

Når vi ser på perioden umiddelbart efter reformen, viser det sig, at antallet af personer, der er til stede på arbejde - dvs. arbejder, men ikke syge – forbliver stort set uændret, antallet af syge er faldende, og antallet af ledige stiger. Antallet af personer ude af arbejdsstyrken på grund af helbredsproblemer er fortsat stabilt.

Her ser vi forklaringen igen forskel i antal mellem Norge og andre lande. Selvom den voksende arbejdsløshed, der dukkede op efter bruddet på den såkaldte Dot-com-boblen gør det svært at drage en sikker konklusion, men denne figur viser, at arbejdsløsheden er det meget højere og omfatter sandsynligvis mange mennesker, der regnes som fraværende.

Norsk sygefravær kan hverken forklares med målemetoden eller medarbejderkarakteristika

Samlet set er der ikke noget ved arbejdsstyrkens sammensætning, der peger på, at Norge samlet set burde have et højere sygefravær end de lande, vi har set i denne artikel. Vi har nogle ældre seniorer på arbejde (som hæver gennemsnittet), men også færre i fysisk krævende job og færre handicappede på arbejde (som sænker gennemsnittet). Det har vi ingen grund til at konkludere disse resultater stammer fra selve undersøgelsens struktur, fordi alle EU- og EØS-lande opererer under de samme definitioner.

Til gengæld ser vi, at der er væsentlige forskelle på systemerne fordele sygeorlov, og arbejdsløsheden i Holland steg i takt med, at sygefraværet faldt. Det er derfor rimeligt at antage, at flere personer er overgået til forsikring pr ulykke arbejdsløshed i andre lande. Faktum er, at ledighedstallene i de lande, vi kigger på, er der højere end i Norge det meste af tiden, vi analyserer, understøtter denne konklusion.

Den sandsynlige årsag til højere sygefravær i Norge er med andre ord, at du som syg i Norge får løn sygdomstillæg, hvorimod man i andre lande er mere tilbøjelig til at være arbejdsløs, når man bliver syg.

Oversættelse fra ssb.no