Grundskoler i Oslo er relativt stærkt adskilte socialt, etnisk og økonomisk sammenlignet med andre byer i Europa. Forskere og myndigheder arbejder sammen om at gøre noget ved det.
Skoleadskillelse er et voksende problem i alle større europæiske byer. Børn adskilles i stigende grad fra børn med forskellig socioøkonomisk og etnisk baggrund. Der er mange forskellige former og årsager til skoleadskillelse. Fælles for dem er, at de har en negativ indflydelse på børns sociale og uddannelsesmæssige muligheder samt på social udligning.
Segregation i skoler i Oslo
Forskere og lokale myndigheder undersøgte segregation i skoler i Oslo, Barcelona og Milano. En undersøgelse foretaget i Oslo undersøgte den socioøkonomiske og etniske baggrund for folkeskoleelever (1-7 klassetrin). De fandt ud af, at skoleadskillelsen i byen stort set fulgte byens bosætningsmønster. I Oslo afgør barnets adresse, hvilken folkeskole han eller hun får plads på. Adgangen til gymnasiet fordeles efter den folkeskole, barnet har gået i. Da langt de fleste elever i Oslo går på offentlige skoler, er nogle områder af byen i stigende grad præget af en homogen skolesammensætning. Til sammenligning går 94 % af børnene i Oslo i offentlige skoler sammenlignet med 65 % i Milano. Det er derfor meget sandsynligt, at børn i Oslo vil bo tæt på og gå i skole med børn fra en lignende socioøkonomisk baggrund.
Læs også: Energiselskaber skal give kunderne lovpligtige oplysninger om deres fortrydelsesret
Skolevalg forstærker segregationen
I Milano og Barcelona har familier mere frihed til at vælge skole til deres børn end i Oslo. Milanos skoledistrikter bruges faktisk udelukkende til at sikre et barns ret til en plads i en lokal skole. Forældre til børn i Barcelona kan vælge mellem 5 forskellige skoler (offentlige eller private) beliggende i nærheden af deres barns hjem. I Oslo er det muligt at søge ind på en anden skole end den, hvor dit barn fik plads, men det er ikke almindeligt, og der er ingen garanti for, at ansøgningen bliver positivt behandlet.
”I Milano og Barcelona er skoleadskillelsen mere drevet af forældres skolevalg, og adskillelse er mere almindelig i skoler end i boligområder. Det tyder på, at skolevalg har en tendens til at forstærke segregationsprocessen,” forklarer Roberta Cucca, der er bysociolog ved Norges Universitet for miljø- og biologiske videnskaber (NMBU) og har været med til at lede arbejdet med Oslo kommune.
Gode kompenserende foranstaltninger men dårlige skolemåltider i Oslo
Der er dog områder i det centrale Oslo, hvor befolkningen i stigende grad har forskellig social baggrund. Det skyldes stigende gentrificering i områder som Grünerløkka og skabelsen af nye boligområder, fx i Løren og Ensjø.
"I nogle af disse centrale områder er nogle familier mere tilbøjelige til at vælge en skole uden for skoledistriktet. Som følge heraf bliver nogle offentlige skoler i disse områder mere blandede – selvom andre skoler fortsat er stærkt adskilte,” siger Cucca.
Men det er ikke kun dårlige nyheder for Oslo. Sammenlignet med andre byer i undersøgelsen skilte Oslo sig ud på grund af flere kompenserende foranstaltninger til skoler i mindre velhavende områder. Disse tiltag giver betydeligt flere ressourcer til skoler i områder med høje koncentrationer af dårligt stillede husstande.
Et eksempel på en sådan foranstaltning er, at lærerne i en periode fik højere løn i følsomme områder. For at undgå høj lærerudskiftning fokuserer Oslo på at rekruttere og fastholde kvalificerede lærere og skoleledere i disse områder.
I flere bydele i Oslo arrangeres rekreative aktiviteter og tilbud for børn i ferierne og i nogle bydele også juleaften. Det skyldes blandt andet, at eleverne selv beder om, at skolen holder åbent i ferierne. Derudover tilbyder flere distrikter en gratis efterskole (Aktivitetsskolen – AKS).
Sammenlignet med Barcelona og Milano er Oslo i en dårlig situation, når det kommer til at give mad til dårligt stillede børn. I Barcelona og Milano tilbydes denne gruppe børn gratis varme måltider i skolen. Forskere mener, at bedre tilrettelæggelse af skolemåltider i Oslo kan forbedre sundheden og udviklingen for en stor del af byens børn.
Strategier til håndtering af segregation i skolerne
Ifølge videnskabsmænd bør byplanlægning, boligpolitik og uddannelsespolitik koordineres bedre. At løse problemet med skoleadskillelse kræver en fælles indsats. Alle politikker, der påvirker skoleadskillelse, skal koordineres. Dette er især vigtigt i Oslo, hvor skoleadskillelsen hovedsageligt afhænger af, hvor børn bor.
“Adgangen til familieboliger til overkommelige priser i Oslos mere velhavende områder skal forbedres. Der er behov for at give lavindkomst- og middelklassefamilier flere valgmuligheder, når det kommer til, hvor de bor,” siger Cucca. ”I andre byer ses fortætningsstrategier som en mulighed for at levere billige boligløsninger til familier og skabe mere mangfoldige kvarterer. Det kunne også være en mulighed for Oslo,” siger Cucca.
Typen af offentlig information, der deles, er også vigtig for at håndtere segregation i skolerne. Forskere bemærkede, at oplysninger om skolernes præstationer på nationale prøver og deres sociodemografiske sammensætning ikke siger noget om skolernes kvalitet. Dette er med til at styrke de processer, der fører til skoleadskillelse. Forskere mener, at vi er nødt til at genoverveje denne informationspolitik. Samfundet skal have mere dokumentation om fordelene ved at vokse op i mere blandede skolemiljøer – også for børn med mere privilegerede baggrunde.
Skoleadskillelse efterlader børn mindre forberedte til livet i vores multikulturelle verden
”Blandede skolemiljøer kan have en positiv indflydelse på både faglige og sociale kompetencer. Skoleadskillelse efterlader børn mindre forberedte til livet i vores multikulturelle verden. Det gælder også børn fra majoritetsgrupper,” siger Cucca. "Majoritetsgruppeelever, der havde et interkulturelt skolemiljø, ville forventes at diskriminere mindre end elever, der ikke havde et blandet skolemiljø, hvilket ville have en destigmatiserende effekt."
Der er flere eksempler på succesrige blandede skoler i Oslo. Eksempelvis i Grünerløkka bydel, hvor skoler med en blandet socioøkonomisk og etnisk profil også opnår gode faglige resultater og høj score i elev- og forældretilfredshed. "Det er tid til at fokusere på disse gode praksisser i folkeskoledebatten," siger Cucca.
Nye europæiske retningslinjer
Dette projekt gav både forskere og lokale myndigheder vigtig viden om processer og politikker for skoleadskillelse i europæiske byer. På projektets hjemmeside du kan læse om både succesfulde og mislykkede strategier og politikker samt casestudier.
Disse resultater kommer fra projektet European Cities Against School Segregation (ECASS) . Gruppen, der undersøgte Oslo, bestod af forskere fra NMBU's Institut for By- og Regionalplanlægning (Roberta Cucca, Rebecca Cavicchia og Kostas Mouratidis) og en repræsentant for Oslo kommune (Øyvind Bjerkestrand).
Synes godt om os på Facebook og del vores opslag med andre. Tak skal du have.
Kilde: NMBU
Læs og find ud af mere: Godkendt revideret momsfritagelse for elbiler
